- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
816

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det varede lidf, før Papa kunde spørge: »Han var maaske
ikke god ved Dem, Deres Mand?«

»Jo, jeg kan ikke klage; jeg har jo heller ikke givet ham
Skylden,« svarede Konen næsten haardt.

»Men hvorfor lever De ikke sammen?«

»Vi kunde ikke forliges,« svarede hun koldt og med en
Slags Trods. »Han trak til højre, og jeg til venstre, saa sloges
vi, sloges for Alvor, og saa syntes jeg, det var bedst vi skiltes
åd. . . . Jeg skal sige Herskabet, vi gaar vore egne Veje
her ude.«

Det slog nu paa én Gang Familien, hvor Kulde og Trods
passede godt til Ansigtets Udtryk hos Konen.

»Det er rædsomt,« hviskede Tante.

Mama betragtede urolig sine Døtres skrækslagne og dog
nyfigne Miner. Derpaa tog hun sin Mands Arm og sagde med en
Stemme, der lod ane, hvor dybt hendes bedste og reneste Følelser
var krænkede: »Kom, Theodor, vi maa helst gaa nu, hvis vi skal
komme tids nok til Toget.«

Det var med saare blandede Følelser, at Familien gik forbi
den lille Have, som nys havde voldet dem saa megen Fornøjelse;
de saa’ der ind med hurtige skottende Blik, som bar den onde
Urter, og Forestillinger om Tyveri og Ægteskabsbrud og deslige
tumlede paa’ en syndig Maade rundt i deres Hoveder.

Papa og Mama gik forrest; hag efter kom de unge, de gik
tæt sammen, . tyste og alvorlige, med en vis gammel Farisæers
Taknemmelighed og trygge Forvisning i de glatte Ansigter.

»Det var rigtignok en simpel Kone,« bemærkede Tante
med en svag Knysten.

»Ja, og saa den Frækhed, hvormed, hm . . . Gudskelov!«
mumlede Mama.

Tanken om Idyllen havde lidt et Knæk, som der skulde
adskillige Middagstaler og Avisartikler til for at genoprette.

Papa havde knappet sin Frakke og flyttede sine sirlige,
velskabte Ben med en Alvor og Korrekthed, som kun den gør,
der staar paa Skattelisten for 50,000. Han forholdt sig tavs, ti
næst efter Skuffelsen var han stødt paa en yderst alvorlig Tanke,
alt for alvorlig for hans Damer, nemlig Tanken, om det dog ikke
var en alt for barnlig vild Ide at ville opdrage og forbedre den
store Mængde og løfte den op over den grænseløse Kløft, der er
mellem Menneskehedens Adel og Proletariatet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free