- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
817

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men Bondekonen saa’ efter Familien med et lyst, halvt
ynkende, halvt spottende Smil, der spirede frem ved Mundvigene
og efterhaanden bredte sig ud over Rynkerne helt op under de
graa Øjenbryn.

* *

*



»Men fortæl en Gang, hvordan det egentlig gik til med
Dem og Deres Mand, Ane.«

Konen vendte sig om mod Spørgeren, der i Afstand havde
overværet den sidste Del af Samtalen, og hvem hun godt kendte.
Det var en ung Mand, som for en Tid havde taget Ophold
der i Nærheden og jævnlig kom og kobte af Anes smaa gule
Sodæbler.

»Hvordan det gik til,« gentog hun, idet hun hivede
Grøntsagerne bedre op i Armen og børstede Jordsmuldet af sin Kjole;
»ligesom jeg sa’e: vi kunne ikke enes, saa pryglede vi løs paa
hinanden, men det var jo ikke derfor, vi var komne sammen, og
altsaa syntes jeg, det var bedst, enhver passede sine egne Bil-

iinger Ja, jeg siger det ligefrem, vi har ikke saa mange

Navne paa Tingene her ude.«

»Holdt De da ikke af ham, Deres Mand?«

»Jo, da vi blev gifte. Aa, da var jeg en ung Tøs og helt
forgabet i ham. Han var rigtig skikkelig og flink den Gang, og
et kysseglad Ansigt det havde han — hvad ser saadan en Tos
saa vel mer efter. Vi flyttede straks ind i det lille Hus her, som
vi fik til Leje, men det var jeg nu ikke videre tilfreds med, for
min Snak er, vi skal frem her i Verden, og det lignede ikke
noget for et Par unge, stærke Folk at sidde og glo i en
Lejehytte her, og det gav Rasmus mig ogsaa Ret i. . . Nej, ser De,
jeg havde set et nydeligt Skovløberhus ud hist ovre mellem
Birketræerne — med gule Vægge og Havetrappe — og jeg havde
da ogsaa omtrent faaet Løfte om, at Rasmus skulde faa det, hvis
han viste sig rigtig flink og paapas.selig med sit Kram; jeg skal
sige os, han gik paa Skovarbejde der ovre. Jeg drev paa ham,
for luddoven, det mærkede jeg snart, han var, og jeg var ung og
saa lind og ferm i Kroppen, at der ikke var den Ting, jeg ikke
kunde komme over .... De kan tro, unge Herre, disse Næver
her er bleven tagne i Brug i deres Dage.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free