- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
820

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det være Alvor, hvad saa Præst og Foged -og det hele Slæng
siger. —

»Ja, vort Ærende er kort og godt, Hr. Pastor,« sa’e jeg,
»at Rasmus og jeg har gjort den Opdagelse, at vi gaar daarlig i
Spænd sammen.«

»Hvad vil det sige, min gode Kone?«

»Vi kan ikke holde Trit, Hr. Pastor. Køretøjet er gaaet i
Staa, og desformedelst det kun var en sølle Pindevogn, saa
er den nu ogsaa gaaet i Kvas . . . Fprstaar Pastoren det saa?«

Men Præsten virrede med Hovedet, saa den Svovlstik gik
ud, han lige vilde tænde sin Pibe med. Og saa tænkte jeg, at det
kanske ogsaa’ var Præsten lige saa vanskelig at forstaa mig,
som det mangen Gang var for os andre at forstaa ham, naar han

- stod paa Prækestolen, og saa gik jeg lige paa.

»Meningen er, vi vil skilles ad, Hr. Pastor.«

Nu tabte Præsten den anden Svovlstik, saa’ op med et
Par vældige Brikker og sa’e: »Det er første Gang i min
Embedstid.« .......... Hvortil hverken Rasmus eller jeg havde noget at

bemærke.

Saa fik vi jo en Tale, som jeg kuns forstod lidt af, og
Rasmus endnu mindre. Men Præsten selv saa’ lige saa tilfreds
ud som paa en højhellig Offerdag. Han endte med at sige:
»Mennesket skal ikke adskille, hvad Gud har sammenføjet.«

»Ja, men naar det nu er gaaet op i Sammenlimingen, Hr

Pastor —?« sa’e jeg.

»Det véd hverken De, min gode Kone, eller nogen anden,«
sa’e han, »Guds Veje ere ikke vore Veje. Men er den hellige
Ægtepagt en Gang sluttet, da formaar ingen menneskelig Haand
at løse den, derfor har vi Herrens eget Ord.«

»Saa synes jeg heller ikke, Menneskene skulde befatte sig
med at stifte den, og dertil hører jo ellers baade Præst og Degn,«
bemærkede jeg.

Saa fik vi en ny Præken om Lov og Øvrighed og Kødets

syndige Skrøbelighed. Jeg forstod ikke det halve af hele det

Synderegister.

»Ja, Verden maa jo være grulig, Hr. Pastor,« sa’e jeg,
»men den bliver ikke værre, fordi Rasmus og jeg vi skilles ad,

og det er nu derfor, vi er gaaet her op.«

Om vi da var noget imellem?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free