- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
821

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Ikke det mindste,« svarede jeg. »men vi gaar som sagt
daarlig i Spænd sammen. Naar den ene trækker til højre,
trækker den anden til venstre, vi er nu en Gang et umage Par . . . .
Skal vi saa sige Amen, Hr. Pastor?«

Nu vendte han sig til Rasmus og spurgte ham ud, men
Rasmus sagde ikke andet, end at det var mig, der var kommen
i Tanker om at skilles ad.

Og saa fik jeg jo den ene Salve af Bibelsteder efter den
anden lige i Synet. Jeg maatte dog adlyde Guds Røst og komme
til Fornuft. Havde Rasmus været ond ved mig, havde han slaaet
og mishandlet mig eller været hengiven til Drik. saa havde der
dog været Billighed i mit Ønske, men Rasmus var jo det
skikkeligste Menneske af Verden.

»Ja, hvad det første anbelanger, nemlig at prygle mig,«
svarede jeg, »saa maa Rasmus helst holde sine Fingre ved sig
selv, han kunde ellers let stikke sig paa en Knappenaal, og for
det andet, saa er det mig det samme, enten han drikker eller
dovner Fortjænesten op ; . . . Nu kan De komme igen, Hr.
Pastor.«

»Men De har jo da Børn,« sa’e han.

»Det var en meget rigtig Bemærkning, Deres
Velærværdighed,« svarede jeg, »ja vel har vi Børn, vi har to, og det er
derfor, vi maa skilles ad.«

Nu tog Præsten sine Guldbriller af Næsen og begyndte at
holde stor Rengøring. »Nej,« sa’e han, »nu forstaar jeg Dem i
Sandhed ikke . . .« ,

»Nu begynder De nok at komme til Indsigt, Hr. Pastor,«
brød jeg ham af, »rigtig, og vi kommer saa vist heller ikke til

at forslaa hinanden Kanske Hr. Pastoren véd, at vi andre

har vor egen Katekismus . . . Naa, men jeg tjæner nu ikke min
Føde med Munden, saa jeg maa se at komme hjem til
Rollingerne, og nu véd De min Mening.«

Saa gik jeg hjem, og da jeg saa’, hvordan Solen skinnede
ned over Søen, og hvordan Byggen satte Vip op over Agrene, og
Kartoflerne stod i fuld Blomst, saa fik jeg et Mod til at tage fat,
som jeg ikke havde haft længe ... Nu havde jeg kun mig selv
og mine to Drenge, jeg syntes jeg var fri med det samme, nu
skulde der begyndes forfra.

Jeg var snart i fuld Gang i Haven, og Dagen gik saa let
og glad, som den ikke havde gjort i mange Tider.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0833.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free