Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men om Aftenen, da jeg stod og skar Mad til Børnene,
stak Rasmus Hovedet ind ad det aabne Vindue og lagde grin-
ende Armene op i Karmen.
»Præsten sa’e, vi behøvede ikke at skilles, naar jeg ikke
vilde.«
Jeg saa’ om imod ham, men kunde ikke svare ham et Ord,
saadan kogte Vrede og Skræk op i mig.
»Lad mig faa den Mad, du der staar med,« sa’e han og
grinte væk.
Nu taalte jeg ikke mere. Jeg skubbede Børnene ind i et
Kammer og lukkede af for dem, og saa gik jeg hen for at møde
Rasmus i Døren.
»Her kommer du ikke ind,« sa’e jeg.
»I mit eget Hus,« svarede han, »det vil vi se.«
»Lad os det,« sa’e jeg. »Du har ingen Ret her, saa kan
Præst og Øvrighed sige, hvad de vil!«
Saa tog han fat, og jeg tog fat; vi sloges. Det blev et
varmt Tag, og der vankede for Rasmus .... Aa, jeg følte mig
saa stærk og rask, saa fuld af Mod og Lyst, og saa slog jeg til
• Jeg holdt heller ikke op, før Rasmus lovede at rømme Pladsen.
Men da jeg saa forstødt og fortumlet kom ind og sad med en
Arm om hver af Drengene, mens de spiste deres Mad, saa kom
jeg alligevel til at ryste over hele Kroppen.«
Konen tav. Stemmen var en Smule bevæget; men
Udtrykket i hendes gamle, vikingehaarde Ansigt var uforandret, de
smaa dybtliggende Øjne spillede med deres ukuede Frejdighed.
»Og saa arbejdede De Dem op igen?«
»J3, De kan stole paa, jeg tog fat. Men saa kom det
ogsaa alt sammen efterhaanden, først Hønsene, saa Geden og
endelig en Gris, det var min første stolte Dag, da jeg fik den. I
For-aaret købte jeg Huset og Haven; og mine Drenge har jeg faaet
godt fra Haanden.«
»Ser De aldrig Deres Mand?«
»Aa jo, han er Røgter henne østerpaa og kommer en Gang
imellem og faar et Stykke Mad, og mens han sidder og dræver
over det, fortæller han om Kosten og Sovetiden der henne, hvor
han er, andet har han ikke Tanke for . . . Nej, men jeg siger
Gudskelov for Haven, den var god, da det kneb, og saa lærte
jeg at binde Gravkranse ... Nu skal de høre, hvordan jeg tof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
