Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kommunelærer P. Lauridsen: Efter 20 Aars Fremmedherredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
magtede omtrent hele Nord- og Mellemangel 2 Sprog: det danske
Folkemaal og en plattysk Mundart, der i Tonefald og Ordstilling
var lidet forskellig fra hint, men i sit Ordforraad havde Ævne til
at udvikle sig i plattysk Retning. Under rolige Forhold vilde
det danske Sprog dog endnu have holdt sig som Omgangssprog
gennem flere Menneskealdre, i det mindste i Flensborg Amt, inen
den stærke slesvigholstenske Agitation under Krigen og imod de
danske Sprogreskripter 1851 drev Angelboen næsten helt over i
den plattyske Lejr.
Det vilde være Daarskab ikke at erkende, at disse
Reskripter for Angels Vedkommende havde en uheldig Virkning, og
at vor nationale Styrelse i Slesvig ingen Sinde har begaaet en
mere upolitisk Handling. Kort før sin Død underkastede Biskop
Martensen disse Reskripter en ■ meget lidenskabelig og for os
danske endog meget saarende Kritik, men da det synes, at han
tilstræber at forsvare sit eget tidligere Partistandpunkt, at dække
over en Mangel i sin Karakter og at tilføje gamle Modstandere
en smertelig Lektion snarere end at træffe den fulde Sandhed,
vil dette Afsnit af den udmærkede Forfatters Arbejde næppe faa
nogen Betydning for vor fremtidige Opfattelse af denne Sag.
1851 var det den danske Regerings Pligt at værne om det danske
Sprog i Slesvig, og den havde Ret til at kræve, at Rigets
Hovedsprog blev kendt i dettes forskellige Dele. Den kunde derfor,
uden derved at træde nogens Ret for nær, have indført et mindre
Antal danske Undervisningstimer i alle Skoler lige til Ejderen og
endnu flere i de Egne, hvor Dansk vedvarende levede paa Folkets
Tunge. Det var det danske Folks " uafviselige Pligt at værne om
sin Nationalitet og sit Sprog, og ingen Steder traadte denne Pligt
frem med en saa bydende Nødvendighed som i de blandede
Distrikter, hvor fremmed Sprog og Væsen truede med at kvæle det
oprindelige. Det maatte kræve, at Dansk, overalt hvor det
endnu var til, fandt en betryggende Røgt i Skolerne, og de
særegne Forhold, hvorunder vort Sprog levede i Mellemslesvig, gjorde
det desuden nødvendigt, hvis de øvrige Foranstaltninger skulde
have nogen Betydning, at det ved Gudstjænesten og i
Administrationen stilledes jævnsides Højtysk, at det i Kirken og Regeringen
optraadte med samme Rettigheder, samme Glans og Hæder, som
dette »hellige og fine« Sprog Dette berettigede Selvforsvar kalder
Biskoppen »Ødelæggelsens Vederstyggelighed«! Det er dog kun
en rodløs Aandighed, der kan paastaa, at Folkets Modersmaal i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
