- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
838

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kommunelærer P. Lauridsen: Efter 20 Aars Fremmedherredømme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og paa ægte slesvigsk Vis kappes 3 Kroer-med Kirken om
Forrangen i dens arkitektoniske Apparition. Kun ældre Folk tale
dansk. I den Kro, jeg faldt ind, herskede et rigtig
mellemslesvigsk Babel; ti i én Husholdning lød Frisisk, Plattysk og
Dansk imellem hverandre. Værten selv talte meget slet Dansk,
men Jomfruen, en halvgammel Pige, underholdt mig timevis paa
ejendommeligt og ublandet Fjoldedansk om hele Egnens sproglige
Fysiognomi, og da jeg kom længere nordpaa, til Byerne Østenaa
•og Lyngsted (Løvested), færdedes jeg i dansktalende Egne.
Hovedresultatet af mine Undersøgelser paa den Kant kan sammenfattes
paa følgende Maade. I de nærmeste Grænsesogne op til Husum,
i Svesing, i Olderup, i Byerne Arenfjolde og Højfjolde samt i
Kirkebyen Fjolde tales Dansk af en Mængde, af en »Hobben«,
som det udtryktes paa Stedet, men Plattysken er det herskende
Sprog; i Immingsted er Dansk uddød, og i Øster- og Vester-Ørsted
tales det kun af de allerældste. I Bjerrup, Bondelum, Spinkebøl,
Bokslund, Nordsted, Haselund og Kollund, alle sammen Byer i
Fjolde Sogn, er Sproget blandet eller hovedsagelig Dansk, og i
Sognets nordligste Byer, i Østenaa og Lyngsted, er Dansk endnu
Omgangssprog.

Dette er ingen Tilfældighed. I Midtslesvig, fra Dannevirke
til Tinglev-Tønder Linjen, ligge Byerne paa stribeformede Oaser
eller Højdedrag, der løbe tværs over Landet til Marsken. Paa et
godt Generalstabskaart tage de sig ud som Tværhylder, der med
en mærkelig Regelrethed følge efter hinanden, eller, om man vil,
som Perlesnore, der fra Øst til Vest ere trukne hen over Landet
med store, næsten ubeboede Hede- eller Engstrækninger mellem
sig. Disse geografiske Forhold i Forbindelse med Beboernes seje
Fastholden af det nedarvede have været i højeste Grad ugunstige
for Fortyskningen. Enhver beboet Stribe er omgivet af et
isolerende Belte imod Syd, og medens Sprogomdannelsen i det tæt
befolkede Angel med over 4000 Mennesker paa Flademilen
udførtes i ét Anløb, naaede Plattysken næppe nok i 80 Aar at
erobre den første Oaserække, Bylinjen Bondelum, Bjerrup, Fjolde,
og Sproget har endnu ikke slaaet sikker Bro over den milebrede
Sumpstrækning omkring Bomstedaa og Herremose eller faaet
rigtig Fodfæste paa den næste Oaserække: Sønder
Hagsted-Østenaa-Lyngsted-Hjoldelund-Høgel. Fra Syd af vilde
Midtslesvig kun ’ yderst vanskelig kunne erobres for Tyskheden, da
alle Forbindelsesveje gaa paa tværs af dennes Paavirkningsretning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free