Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kommunelærer P. Lauridsen: Efter 20 Aars Fremmedherredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plattysk Karantæne, og ved denne kunstige Foranstaltning
paatvinges Barnet et Modersmaal, der ikke er Moderens Maal. Men
det er et fattigt, aandløst og ufuldstændigt Sprog, en hæslig
Bastard af Dansk og Plattysk, Barnet lærer paa denne Maade.
Stubbene af det gamle Folkemaal stikke frem alle Vegne, og saa
snart Barnet er naaet ud over Skoletiden, falder det sædvanlig
tilbage til Familiens Hovedsprog, der er det naturligste,
rummeligste og mest aandfulde Udtryk for dets Tanker. Karantænen
maa derfor fortsættes i næste Slægtled, Slægtens sproglige Øre
svækkes endnu mere, det danske forurenses og undertrykkes, det
plattyske udvides, frigøres og forædles, før en Generation helt
kan give sig Tyskheden i Vold. Og selv efter alle disse
An-strængelser taler den et meget maadeligt Sprog, der, uden
Folke-maalets naturlige Lune og Kraft, næppe nok forstaas ud over
Lokalitetens snævre Grænser. Derfor er Denationaliseringen en
meget langsom Proces. Selv om Plattysk er bragt tilstede,
kræver den under rolige Forhold mindst to Slægtleds Arbejde for
at bringe det nye Sprog saa vidt, at del efter lattig Lejlighed
kan erstatte Folkemaalet, og selv da opgives detle kun
sjældent frivilligt, uden ydre Paavirkning. 1 Sydangel begyndte
Forældrene at tale Plattysk med Børnene 1800, i Mellemangel
1815—20, i Nordangel 1820—30, men det var først i det andet
Slægtled derefter, under stærke politiske Strømninger, at det
lykkedes at udelukke Dansk fra den opvoksende Slægt, og denne
Bevægelseshastighed kan paa ingen Maade bruges som Maalestok
for Sprogomdannelserne i Sognene vestpaa. —
Danskhedens anden Linje dannes af Oaserækken fra
Flens-korg Fjord til Sydspidsen af Gudskog Sø, af Sognene Hanved,
Valsbøl, Medelby, Karlum og Klægsbøl. Alle disse Sogne tilhøre
de blandede Distrikter og have tysk Skole- og Kirkesprog, uagtet
Omgangssproget er rent dansk. I Klægsbøl tale kun et Par
Familier Tysk, i Karlum, Medelby og Valsbøl har den store
Kulturstat næppe nok en saa fyldig Repræsentation uden for
Embeds-mændene, og kun i de sydligste Dele af Hanved Sogn er Plattysk
trængt noget mere ind fra Flensborg og Angel. Paa denne Linje
bør vort Sprog og vor Dannelse opføre sin Hovedfæstning, og
det maa blive den danske Sprogforening første og fornemste
Opgave herfra at afslaa det plattyske Sprogs Angreb nord- og
øst-paa. I næste Aarhundrede vil Friservejen (Flensborg-Lækvejen)
sandsynligvis danne en lignende Grænselinje som Slesvig-Husum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
