- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
849

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Dr. med. E. A. Tscherning: Om Kvaksalveri og fri Praksis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et let og ret simpelt Ræsonnement er nu dette: Den Tid
er forbi, da Staten havde Ret eller Forpligtelse til at gribe
beskyttende ind over for de enkelte Individer paa den Maade, her er
Tale om. Enhver maa være Herre over, hvorledes han vil
behandle sin egen Person, altsaa ogsaa have sin fri Vilje til at
vælge, om han vil komme sig eller dø af sin Sygdom med eller
uden Kunsthjælp, eller hvor han finder for godt at henvende sig
for denne Kunsthjælp. Staten har intet at gøre med at
paa-oktroyere den enkelte denne eller hin Kunsthjælp. Men Følgen
af denne Tankegang er Ophævelsen af Kvaksalverstraffene —
Frigivelse af den medicinske Praksis. Imod dette hævdes nu,
at Staten dog griber beskyttende ind paa mange Omraader
gennem alle Haande Sikkerhedsforanstaltninger paa Omraader, hvor
man mener, at Publikum ej selv er i Stand til at bedømme Faren.
Saaledes straffes ikke blot de, der gaa ligefrem aggressivt til
Værks mod Person og Ejendom, men Myndighederne afholde Folk
fra farlige Steder, fra at beskæftige sig med giflige og andre
farlige Stoffer o. 1. Det samme har man villet gøre i
Kvaksalverloven, saafremt man væsentlig opfatter denne som bleven til for
Publikums Skyld, ikke som en Beskyttelseslov for en vis Klasse
Medborgere.

Det vil dog være nyttigt ikke blot at holde sig til disse
gaDske almindelige Betragtninger, men undersøge, hvad Gavn en
Beskyttelseslov som den anførte gør, og hvilke Svagheder der
maaske klæber ved den.

Dersom Publikum var saa fornuftigt, saa »civiliseret«, som
man ofle hører udtalt, vilde Kvaksalveriet sandsynligvis ophøre af
sig selv, nu da Lægestanden er saa talrigt repræsenteret, at man
ikke af Mangel paa Læger behøver Kvaksalvernes Hjælp, saaledes
som forhen. Det ligger langt uden for min hele Tankegang at
forestille mig, at en bestemt akademisk Dressur er ene
saliggørende for at forstaa den medicinske Kunst. Men Forholdet er
jo ikke det, at der lige over for Statens akademisk uddannede
Læger optræder Læger af andre Skoler, af anden Oplæring, hvilke
gaa deres egne fra hine maaske forskellige Veje. Forholdet er
det, at Konkurrenterne for Lægestanden ere rekrutterede fra alle,
der af en eller anden Bevæggrund føle sig »kaldede« til at
helbrede deres lidende Medmennesker. Nu er den medicinske
Kunst, der beskæftiger sig med hele den menneskelige Organismes
Livsvirksomhed i sund og i syg Tilstand, præget af dette yderligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free