- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
851

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Dr. med. E. A. Tscherning: Om Kvaksalveri og fri Praksis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

meget paa deres Overlegenhed over for de udannede.
Ogsaa paa dette Omraade gælder den Sætning, at Sygdom er alles
Herre. Da et Medlem af den tyske Rigsdag ved
Kvaksalverlovens Behandling udtalte, at han tvivlede, om nogen dér i
Salen havde holdt sig fra at kaste sig i Armene paa en eller
anden Kvaksalver, fandt han ingen Modsigelse.

Men naar dette Syn paa Sagen er gældende, saa forstaar
jeg ikke, at man venter gennem mer eller mindre strænge
Bestemmelser at kunne udrydde K vaksal veriet. I de Lande, hvor
der er Røvere, véd man meget godt, at man kun vanskeligt kan
udrydde dem, saa længe man ikke kan naa at drage Befolkningens
Sympati fra dem; saaledes med den frie Kunst, vi tale om.
Berøv den Publikums Sympati, og den vil forsvinde fra
Skuepladsen. Saa længe vi kun ville udrydde den ved Hjælp af
Straffe imod Udøverne, vil den vedblive at bestaa.

Der er en anden Vanskelighed, som viser sig her, del er
med Hensyn til Lovens Rækkeævne. Jeg vil forudsætte, at
alligevel en mod Kvaksalverne ført Krig kunde fordrive dem o: at man
ved tilstrækkelig hyppigt at straffe dem, kunde berøve
tilstrækkelig mange Lysten til at give sig af med den strafbare
Haand-tering, saa at Standen uddøde af Mangel paa ny Tilgang. Men
hvorledes vil man finde Kvaksalverne, hvem er det, man skal
slaa sin Klo i? Det vedhængende Publikum vil for at beskytte
sin Yndling drage et Hemmelighedens Slør om Begivenhederne,
og den pikante Bevidsthed om Delagtighed i en Lovstridighed
opmuntrer end mere, og saaledes dækkes disse Personer. Maaske
findes vedkommende dog som oftest, men saa kommer
Spørgsmaalet om, hvor Grænsen er at drage mellem strafbart og ikke
strafbart, mellem det, som man sagsøger og det, man ej rører
ved. Man er da kommen til det Resultat, at man betragter
som strafbar den uavtoriserede Lægevirksomhed, der
er gjort til et Levebrød, saa vel som den Virksomhed,
hvorved vitterlig Skade er sket. Dette sidste er nu et
meget vanskeligt Punkt at levere tilstrækkeligt og for en Domstol
fuldgyldigt Bevis for, i hvert Fald i Hovedmængden af Tilfælde,
og man vil næppe undgaa, at de kritiske Naturer komme til at
pege paa Lægerne og sige: men have de da altid rent Brød i
Posen? Der bliver da som hovedsagelig Grænse den, om
Forretningen har haft et lukrativt Øjemed. Og man kan da ogsaa
anføre Grunde for, at man snarest tager sig af denne som Levebrød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free