- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
854

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Dr. med. E. A. Tscherning: Om Kvaksalveri og fri Praksis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kelte lige over for denne eller hin Kvaksalver. Loven kan
bidrage sit til at fortrædige enkelte af disse Mennesker, men den
er ude af Stand til at bibringe Befolkningen en klarere
For-staaelse af Sagerne, hvilket dog skulde være den eneste Maade,

hvorpaa der kunde gøres noget for at faa Ondet til at for-

svinde. — Hvad Undtagelsesparagrafen angaar, hvorved der
aabnes Udsigt til en Art priviligerede Kvaksalvere, saa er det
klart, at den maa endnu mere forrykke Begreberne, idet Be-

folkningen kun vanskelig vil komme til at anse den Attest,
som er saadanne Folk givet, for andet end en Indrømmelse til
de ueksaminerede Lægers Duelighed i det hele. Man vil let
komme til at gøre den Betragtning gældende, at den
paagældende attesterende Fysikus giver sit Samtykke til den Kvaksalver,
der efter sin Bolig ej kan skade hans egen Praksis, men han
nægter den til den, der sidder som Nabo — og Konkurrent.
Dog om hele det heri liggende Princip vil siden blive talt.

Kan man nu ikke gennem en Straffeparagraf mod
Kvak-salveriet vente nogen Forbedring i dette Forhold, saa er det
Spørgsmaalet, om man da bør gaa den anden Vej: renl ud
at give Praksis fri, og vi skulle i det følgende se at klare
Forholdene, som de ville stille sig under dette Princip. At
man, som i Begyndelsen antydet, ved en Frigivelse af
Lægepraksis i højeste Grad stemmer overens med Principet for den

videst mulige personlige Frihed, er klart. Enhver har Lov til at
søge Helbredelse der, hvor hans Smag og Overbevisning fører
ham hen, og paa den anden Side er enhver Mand eller Kvinde i
Almindelighed berettiget til at yde sin lidende Næste den Hjælp,
der søges, og som vedkommende tror sig i Stand til at yde.
Men nu kommer Modstanderne og erklære det for en Ufomufl,
at yde denne Frihed. Det er kun en Frihed til at ødelægge
baade Lægestanden og Befolkningen, og Staten er i sin fulde Ret,
naar den stiller sig her som over for saa mange andre
forUnder-saatterne skadelige Forhold. Sikkert nok har Staten her en vis
Ret og en vis Forpligtelse, men hvor Grænsen er, det er noget,
der dog ikke saaledes straks kan fastslaas. Vi maa nemlig for
Forpligtelsens Vedkommende betænke, at Staten har ordnet et
medicinsk Sthdium, der er baseret paa hele det Materiel af
Kundskaber, som Tiden kræver, ikke alene for at de uddannede Læger
maa siges at være sat i Besiddelse af den rent faglige Viden,
som er nødvendig, men ogsaa for at give vedkommende den al-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free