Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Dr. med. E. A. Tscherning: Om Kvaksalveri og fri Praksis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Behandling for veneriske Sygdomme og Tilbudet om gratis
Behandling for enhver, der lider af samme, er ogsaa Bestemmelser,
der høre her hen. Men det er klart’, at giver man Praksis fri,
saa at hver Mand har Ret til at sætte sig ned som Læge,
bliver Anmældelsespligten mere og mere illusorisk. Og paa den
anden Side kan Befolkningen ikke have Tillid til, at de øvrige
Bestemmelser, der skulle tjæne til at modarbejde smitsom
Sygdoms Udbredelse, blive tilstrækkeligt iagttagne, naar man ikke
véd, at de, der praktisere med disse Sygdomme, ere Folk af de
tidssvarende Kvalifikationer, altsaa at Staten ved Lov udelukker
de ueksaminerede fra at beskæftige sig med smitsomme og
epidemiske Sygdomme. Og af nærliggende Grunde bør
Sindssygdomme gaa med her. Men her maa det indrømmes, at den
medicinale Lovgivning i Danmark og de medicinale Avtoriteter
ikke ere i Stand til at sikre os en virksom Kontrol, om Praksis
blev given fri. Men det skulde næppe være vanskeligt at indføre
saadanne Bestemmelser, hvorved en Kontrol blev mulig. Lad
os saaledes tænke os, at der vedtoges, at ethvert Dødsfald skulde
attesteres af en eksamineret Læge, saa at hele
Ligsynsmandsordningen ophørte. Dette vilde ikke være nogen uoverkommelig
Ting med vore nuværende Kommunikationsmidler og udbredte
Lægestand. Ethvert Dødsfald under mistænkelige
Omstændigheder vilde give Anledning til Forespørgsel, og en Forklaring
vilde gæme medføre det nødvendige Udbytte, enten at den
uavtoriserede havde behandlet Tilfældet vidende hvad det var,
eller behandlet det under falsk Forudsætning, og et saadant
Dilemma vilde kun vanskeligt kunne bringes i Orden uden Skade
for Kvaksalveren. Kvaksalverne vilde derfor være yderlig
forsigtige med at tage saadanne Sygdomme under Kur, navnlig de
smitsomme Sygdomme, der kunne medfore Døden, og for de ikke
dødelige Sygdomme vilde jo Faren være mindre, om ogsaa
Kontrollen der blev mindre virksom. Ved de dødelige Epidemier
vilde Kontrolen let blive ret virksom, ti et Dødsfald er jo en
Ting, der ikke saa let sker i Dølgsmaal. Jeg siger ikke, al netop
den nævnte Maade var den mest passende, men jeg nævner den
til Dels, fordi Bestemmelsen om avtoriseret Lægeattest for
Dødsfald er en i England fastholdt Bestemmelse, og der er der en fri
Praksis. Ogsaa uden for Tilfældene af smitsom Sygdom vilde en
saadan Ligsynsbestemmelse være en nyttig Kontrol over for
Kvaksalverne, hvis Kunstfejl lettere vilde komme for en Dag ad den
Tilskueren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
