- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
863

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Dr. med. E. A. Tscherning: Om Kvaksalveri og fri Praksis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Indtægter. Rekruteringen af Kvaksalverne sker, som det synes,
for en Del ved, at medicinske Studenter, der ej gide gøre deres
Eksamen færdig, nedsætte sig som frie Praktici, og lignende
Fremgangsmaader skal ogsaa finde Sted for Plejeres og
Plejerskers Vedkommende. Jeg skal nu hertil bemærke, at de her
paaklagede Punkter ere nogle, hvor der er følelige Differencer mellem
Tyskland og Danmark. Først og fremmest maa vi tænke paa,
at Tyskland paa Grund af sin Størrelse og sin Righoldighed paa
medicinske Fakulteter lader en langt større Fare aaben, for at
Studenterne, der gennemgaaende fordele deres Studier paa flere
Steder, forlade Studiet uden at tage Eksamen. Vore smaa
Forhold og gennem hele Livet nære personlige Bekendtskab lægger
et stærkere moralsk Tryk paa den enkelte. Man emanciperer sig
vanskeligere fra den faste Stok Dertil kommer, at en Student i
Tyskland godi kan absolvere sit Doktorat, før han tager den for
den færdig uddannede Læge nødvendige Statseksamen. En saadan
Mulighed for al gaa ud med den tilsyneladende garanterende Titel
af Dr. med. eksisterer ikke her hjemme, og den offentlige Mening vilde
meget hurtigt udpege den Student, der nedsatte sig som
Kvaksalver, fordi han ikke havde gjort Studiet færdigt. Han
vilde alt for ofte komme til at gaa for den, der ikke havde
kunnet tage Eksamen, og Publikum vilde ikke vise ham
den Interesse, som der sædvanligvis vises en af dets Midte, der,
som det synes, af et indre alvorligt Kald er ført ind i en
Lægevirksomhed, som drives i Kraft af en »naturlig Begavelse«.
Det er næppe derfor rimeligt, at særdeles mange Studenter vilde
føle sig fristede til en Virksomhed af denne Art. Og den Fare,
at i det hele Tilgangen til Studiet blev noget sparsommere, vilde
i hvert Fald i Øjeblikket ikke veje særdeles meget.

Hvad dernæst vor Lægestands Modstandsdygtighed mod et
eventuelt opblomstrende Kvaksalveri angaar, da vilde den ogsaa
snarest vise sig større end den tyske Lægestands. Ti medens
vi maa indrømme, at vi her maaske som Regel ere fattigere
paa medicinske Stjærner end Tilfældet er i Tyskland, saa
medføre vore Uddannelsesforhold og da navnlig den
Omstændighed, at saa mange af de unge Læger faa Lejlighed til at
gennemgaa en Tid, som oflest af et Par Aar, som
Assistentlæger ved et stort Hospital, at vor Lægestand i sin Helhed
kan mere end maale sig med den tyske. (Jg selv om ogsaa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free