- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
868

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - N. Neergaard: Parlamentariske Kommissioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en kedsommelig Tilvækst til sin maaske i Forvejen tilstrækkelig
besværlige Gerning og gøre saa lidt ud deraf som muligt.
Desuden: hvem kan forlange af en Mand, at han skal gaa uden for
sin naturlige Begrænsning? Nu f. Eks. en Toldembedsmand; han
er muligvis i Besiddelse af stor Varekundskab, megen Takt og
Konduite, utrættelig Embedsiver. Men følger deraf, at han netop
er den r.ette at tage med paa Raad, naar der skal
gennemføres en ny Toldtarif? Jeg tror det ikke, ti netop jo bedre
Toldmand han er, jo mere vil han se Sagen fra dens rent told-tekniske
Side og i sine Forslag snarere lade sig lede af Hensynet til, hvad
der kan lette og simplificere Toldbehandlingen end til Handelens
og Industriens Tarv. Og saadan fremdeles: saa snart der er Tale
om Reformer, som gaa uden for det formelt administrative og
gribe direkte og dybt ind i Befolkningens Livsvilkaar, slaa
Em-bedsmændenes Oplysninger ikke til, og det saa meget mindre,
som de først maa gaa gennem Regeringsdepartementemes
Skærsild og bearbejdes og genfremstilles der, før de naa til
Lovgivningsmagten. Nej vi maa nærmere til Kilden end som saa.

Men, vil man sige, vi komme jo ogsaa nærmere til den.
For det første have vi Rigsdagen, og dernæst staar det jo de
Folk, hvis Interesser berøres stærkest af et foreliggende
Lovforslag, frit for at udtale sig derom til Regering og Rigsdag
gennem Adresser.

Det falder mig nu ganske vist ikke ind at nægte, at
Rigsdagen repræsenterer den Sagkundskab, det til syvende og sidst
mest kommer an paa. Rigsdagsmændene ere de eneste, der
kunne tale i den Befolknings Navn, for hvis Skyld alle Love og
Institutioner blive til, og kunne de — støttede af deres Vælgere
— efter moden Overvejelse sige, at dette eller hint ikke egner
sig for Befolkningen og ikke ønskes af den, saa bør Sagen
dermed være endt. Det nytter ikke at raabe højt med en
»Sagkundskab«, som skulde berettige til at gaa imod det store Fler*
tals Vilje; den fornuftmæssig set mest fortræffelige og
hensigtssvarende Institution duer ikke, hvis den ikke har Rod i
Befolkningen, og bliver rent ud skadelig, hvis den skal paatvinges eller
paalistes den. At denne nøje Overensstemmelse mellem Jordbund
og Udsæd bedst sikres under et Demokrati, er maaske dettes
dybeste Fortrin fremfor Absolutisme og Mindretalsvælde.

I det store og hele vil en Folkerepræsentation, der holder
sig i stadig Forbindelse med Vælgerne, altsaa vanskelig udsætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free