Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - N. Neergaard: Parlamentariske Kommissioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig for at gribe fejl, men denned er Sagen langtfra klar. Man
skriver jo som bekendt ikke Love i Principet; enhver Lov er et
Kompleks af Enkeltheder, og for at mestre disse Enkeltheder
kræves et uhyre Materiale af alsidig Samfundskundskab. Kan
man nu sige, at vor Rigsdag raader over en saadan? Vi behøve
ikke at skamme os for at svare nej, saa meget mere som
Verdens største og dygtigste Folkerepræsentationer i Gerningen
aflægge den samme Bekendelse, idet de ved Afgørelsen af alle
vanskeligere Lovgivningsspørgsmaal i videste Omfang søge
sagkyndig Belæring ude fra. Naar alene Landbruget undtages, tror
jeg heller næppe, at nogen betydelig Samfundsinteresse er
fyldestgørende repræsenteret i vor Rigsdag, og selv om Landbruget
gælder dette kun i højst indskrænket Forstand. Det er egentlig
kun Gaardejeme, der kunne slaa sig til Ro med den
Repræsentation, de have; Husmænd og jordløse Landarbejdere kunne
maaske svært nok faa deres Stemme hørt. Endnu tyndere er det
paa andre Hold Det er nok en yndet Frase at kalde en
Grosserer eller Fabrikant, som vælges ind i Rigsdagen, Repræsentant
for Landets »Handel« eller »Industri«, men synderlig bevendt er
disse Betegnelser ikke. Kan man egentlig sige, at en
Papirfabrikant repræsenterer Skomagernes Interesser, eller at en
Korngrosserer ’særlig maa vide, hvad der ligger Urtekræmmerne paa
Sinde? Ikke en Gang inden for samme Fag slaar det til med
Interessernes Repræsentation. Mon egentlig en lille Smedemester
vil føle sig repræsenteret ved en Jærnvarefabrikant i stor Stil?
Det er ikke min Mening med delte at anbefale en Rigsdag af
lutter Specialister. Rigsdagen skal nok repræsentere, men den
skal repræsentere politiske Overbevisninger, ikke Faginteresser;
en Rigsdagsmand skal sidde som Repræsentant for dei danske
Folk, ikke for Hørkræmmere eller Skomagere. Dernæst skal han
først af alt være eller se at blive politisk Fagmand: uden det
udretter han ikke noget. Det er en udbredt Overtro, at en Mand,
der er flink i sin borgerlige Gerning, straks maa kunne gøre
Gavn som Rigsdagsmand, men atter og atter viser Erfaringen det
modsatte. Handelsmatadoren, det juridiske Universalgeni, det
lokale Orakel sættes i »Salen« ofle til Vægs af den jævneste
»Levebrødspolitiker«. Sagen er, at denne] har gonnemgaaet den
parlamentariske Eksercerskole, det har den anden ikke.
Altsaa: den fornødne faglige Kundskab maa væsentlig
komme ude fra. Rigsdagens Sag er den kritiske Skælnen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
