Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - N. Neergaard: Parlamentariske Kommissioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanken om derfra at hente en fyldig Kundskab om de faktisk
eksisterende Forhold, vil i Reglen blive slemt skuffet. Lad os
f. Eks. se lidt paa den af Indenrigsministeriet i 1875 nedsatte
Arbejderkommission. Om de almindelige Principer,
Kommissionens Medlemmer fremsætte og de praktiske Forslag, der ere bievne
Resultatet af deres Forhandlinger, skal jeg ikke udtale mig; det
ligger uden for denne Artikels Opgave. Men hvad jeg her stærkt
maa henlede Opmærksomheden paa, er Utilstrækkeligheden af de
faktiske Oplysninger, hvorpaa saa vel Ræsonnementer som Forslag
ere byggede. F. Eks. om et saa mangfoldigt og vanskeligt
Forhold som Lærlingevæsenet indeholder Betænkningen saa godt
som intet andet end almindelige Betragtninger, og herpaa bygges
saa et detailleret Lovforslag. I Virkeligheden vil den lovgivende
Forsamling, der skal drøfte en Lærlingelov, være akkurat lige
vel hjulpen, enten den har denne Kommissionsbetænkning eller
ikke. Det skulde være underligt, om den ikke kunde møde med
lige saa plausible Ræsonnementer, som Kommissionen, og af
praktisk Fagkundskab rummede denne ikke mere, end hvad man
maa antage, enhver normal Rigsdag rigelig sidder inde med.
Hvorledes vilde man nu i et lignende Tilfælde have baaret
sig ad f. Eks. i England? Ja, dér vilde man først og fremmest
ikke have givet én Kommission saa mange Opgaver at løse, at
der rigelig havde været nok til tyve. Saaledes have
Husholdningsforeningerne, der her overfladisk behandles paa 2 Sider, i
England været Genstand for grundig Undersøgelse i en særlig
parlamentarisk Kommission, for hvilken ikke blot de vigtigste
Foreningers Ledere, men ogsaa private Handelsfolk, Arbejdere og
Fabrikanter have maattet afgive mundtlige Beretninger. Et endnu
mere slaaende Eksempel er Kommissionernes Behandling af
Spørgsmaalet om Tvistemaal mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Man
berører her — saa løseligt — Streikebevægelsen og stiller Forslag
til en Lov om Arbejdsretter, men om Fagforeningerne, der
allerede den Gang havde naaet en ikke ririge Udvikling her hjemme,
tales der ikke et Ord-, hverken i den egentlige Betænkning eller i
Lovforslaget. I England nedsatte Regeringen i 1867 en
Kommission for at undersøge den samme Kreds af Forhold og fremsætte
Forslag derom. Undersøgelsen, der selvfølgelig foregik gennem
mundtlig Afhøring af Vidner, samlede sig hovedsagelig om
Fagforeningerne, og det kolossale stenografiske Referat af
Forhandlingerne er blevet et Aktstykke af uforgængelig Betydning for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
