- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
879

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - N. Neergaard: Parlamentariske Kommissioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

deraf. Naturligvis: det bedste er det bedsle. Kommissionerne
vilde selvfølgelig virke bedre og finde mere Tilslutning under
normale konstitutionelle Forhold, men jeg ser dog ikke, at
Lovgivningsarbejdets Standsning aldeles skulde kunne tage Vejret fra
dem. Deres Arbejde vil have stor og blivende Betydning, selv
om det ikke straks kan omsætte sig i Love, og de døde Aar, vi
endnu have tilbage, kunne aldrig nyttes bedre end til at lægge
Grundvolden for Fremtidens Reformværk.

De parlamentariske Kommissioners vigtigste Opgave er at
forberede Lovarbejder, men de kunne ogsaa anvendes paa anden
Maade. Navnlig hvor der hersker varig Mistillid mellem
Regering og Repræsentation, vil det ligge nær at benytte
Kommissionerne til at skaffe fuld Klarhed over saadanne administrative
Handlinger, der i særlig Grad udæsker Repræsentationens Kritik,
og om hvilke Regeringen ikke vil eller kan give fyldestgørende
Oplysninger ad sædvanlig Vej. Det kan tænkes, at
Undersøgelser af denne Art ville støde paa Hindringer, men
Grundlovens Ord om offentlige Myndigheders og private Borgeres
absolute Vidnepligl give vore parlamentariske Kommissioner en Ret
i Hænde, som det vil blive svært at konime udenom. At dette
ogsaa var den grundlovgivende Rigsforsamlings Mening, kom
især frerii gennem Ordførerens (Kriegers) Udtalelse om
Vidnepligten: »Ministeren kan ikke vægre sig ved selv at meddele
eller at lade den underordnede Embedsmand meddele
fuldstændige Oplysninger uden at bryde Grundloven,« og denne
Betragtning blev egentlig ikke bestridt fra nogen Side.

Jeg har med disse Bemærkninger blot villet give
Anledning til en Diskussion om parlamentariske Kommissioners
Anvendelighed i vort politiske Liv. Selv kun en udenforstaaende,
er det mig umuligt at have det fulde Overblik over de praktiske
Vanskeligheder, der muligvis ville rejse sig imod deres
Gennemførelse; de praktiske Politikere ere i det Stykke de eneste rette
Dommere. Saa meget staar dog fast: at parlamentariske
Kommissioner have været af stor Betydning andre Steder, og det
turde i ethvert Tilfælde være en alvorlig Overvejelse værd, om
de ikke ogsaa skulde kunne blive os til Nytte.

N. Neergaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free