- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
888

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - * * * Den 8de November 1877

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den 8de November 1877.

Efter samtidige Optegnelser.

Nutidens politiåke Historie har en Tilbøjelighed til at
betegne Vendepunkterne i Udviklingen, Mærkepælene paa Vejen med
Datoer. I Frankrig har man siden 1789 brugt næsten hele
Al-manaken op, baade den gamle og den republikanske, og der skal
en stærk Hukommelse til for at huske, hvad der forstaas ved den
23de Jum, den 18de Brumaire, den 16de Maj osv. Her hjemme
er det ikke fuldt saa galt, men vi have dog ogsaa i vor Politik
enkelte saadanne Mærkedatoer, og det er ikke sagt, at alle have
rigtig klar Erindring om, hvad de betyde. »Den 8de November
1877« ligger os endnu^saa nær, at den ikke kan være glemt, og
de allerfleste vide vel ogsaa, at det var den Dag, da ’Ministeriet
Estrups provisoriske Finanslov fandt en Slags stiltiende Godkendelse
af Rigsdagen. Men syv Aar ere gaaede hen, og efterhaanden have
mange glemt, hvorledes det hele hang sammen, og hvordan det
gik til. Det er navnlig for disses Skyld, at det følgende er
nedskrevet, støttet til samtidig gjorte Optegnelser af en Deltager i
dette ejendommelige politiske Drama og til Rigsdags-Tidenden.

For at gøre det klart, hvad det var, , som skete, og
hvorledes det udviklede sig, er en kort Fremstilling af det, der gik
forud for den 8de November, nødvendig.

Fra 1870 havde det forenede Venstre været organiseret paa
Grundlag af et Program, der som sit Maal opstillede folkeligt
Selvstyre, udtrykt igennem Folketingets Herredømme over
Regeringens Sammensætning. Efter at Partiet havde opnaået et lille
Flertal, var der gjort forskellige Forsøg paa at hævde denne
Indflydelse, navnlig igennem Behandlingen af den aarlige Finanslov,
over hvilken Tinget gjorde Krav paa en overvejende Myndighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free