- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
892

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - * * * Den 8de November 1877

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

. Som Bilag til »Provisoriet« følge Budgetterne for de
enkelte Ministerier, opgjorte efter den ved det fastsatte Norm. Men
samtidig med det offentliggjordes et vigtigt politisk Aktstykke,
nemlig en allerunderdanigst Forestilling til Hs. Maj. Kongen af
10de April 1877, underskreven af samtlige Ministre (Estrup,
Haffner, Skeel. Nellemann, Fischer og Rosenørn-Lehn).
Efter en Udvikling af de foregaaende Aars parlamentariske
Konflikter og de fremsatte Doktriner om Folketings-Parlamentarisme
siges det om Folketinget, at det »med Tilsidesættelse af hidtil
fulgte Grundsætninger for Finanslovens Forhold til bestaaende
Love og Institutioner« har gjort Finanslov-Forslaget »ubrugeligt
og uantageligt«, »til Dels endog med udtrykkelig Tilkendegivelse af,
at dette skete for at fremtvinge Deres Majestæts nuværende
Ministeriums Afgang.« I denne Henseende henvises til Fællesudvalget,
i hvilket de fjorten Repræsentanter for det forenede Venstre havde
gjort Ministeriets Afgang til Retingelse for den til Enigheds
Op-naaelse fornødne gensidige • Imødekommen og foreslaaet at give
Konsejlspræsidenten en udtrykkelig Meddelelse om, at en
Overenskomst mulig kpnde naaes, men vilde være »umulig under det
nuværende Ministerium.« Efter at have omtalt, hvorledes Ordet den
31te Marts var blevet afskaaret Regeringens Overhoved og
Ordfører, udtaler Forestillingen, at det vilde være uklogt at give efter
for de saaledes fra Folketingets Side stillede Fordringer, at det
vilde være en Indrømmelse, fra hvis Følger man aldrig vilde
kunne komme tilbage, og at det var Pligt for Kongen, over for
ham selv og Efterfølgere paa Tronen saa vel som over for
Forfatningen, hvis Vogter Kongen bør være, at tilbagevise med
Bestemthed alle Forsøg af denne Art. Den anbefaler Provisoriet
som »det eneste forfatningsmæssige Middel«, hvorved en ordnet
Statstilværelse kan fortsættes og Forfatningen bevares. Den
provisoriske Bevilling gaar ikke ud over de Summer, om hvilke begge
Ting i deres Voteringer have været enige; Ministeriet har, »uden
at drage i Tvivl Deres Majestæts Ret til at gaa videre, naar
Omstændighederne havde fordret det,« anset det for rettest at blive
staaende herved, ogsaa fordi der paa denne Maade vilde skabes
de færreste Hindringer for en senere Enighed om Finansloven og
for en Tilbagevenden til den regelmæssige Tingenes Tilstand.

Efter en stærkt bevæget Sommer, rig paa Folkemøder og
Demonstrationer baade for og imod, samledes Rigsdagen igen
til sædvanlig Tid den 1ste Oktober 1877. Allerede Dagen efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0904.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free