- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
896

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - * * * Den 8de November 1877

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Regeringen, medens Rigsdagen var samlet (jfr. Grdl. § 25). Der
maatte altsaa for dette Tilfælde skaffes en midlertidig Bevilling,
ellers vilde Skatterne ikke kunne opkræves, og hele Forvaltningen
vilde gaa istaa.

Flertallet siger herom i Betænkningen, at da den af
Regeringen hidtil fulgte Fremgangsmaade lader det være tvivlsomt,
om den i Tide vilde foretage »de den paahvilende«, hertil sigtende
Skridt, havde man ønsket at kunne opnaa Enighed i Udvalget om
en Indstilling, hvorefter Folketinget selv skulde tage Initiativet til
en midlertidig Bevilling af den sædvanlige Natur, enten som en
Umiddelbar Forlængelse af den midlertidige Lov af 31te Marts
(som var udløben den 15de April) eller som gældende fra et
senere Tidspunkt. En saadan Enighed havde imidlertid vist sig
uopnaaelig, da Højre-Mindretallet som ufravigelig Betingelse for
sin Deltagelse havde fordret, at en saadan ny midlertidig
Bevilling skulde hjemle ikke blot Skatteopkrævning og de »nødvendige
løbende Udgifter«, men ogsaa Afholdelsen af de i Provisoriet
optagne »overordentlige Udgifter«. Dette vilde være en Afvigelse
fra Praksis og maatte opfattes som en Godkendelse af Provisoriet.
Flertallet maatte derfor indskrænke sig til at udtale for
Ministeriet, at det vilde tilraade Tinget, naar Regeringen maatte
fremsætte Forslag derom, at vedtage en midlertidig Bevilling af
sædvanligt Indhold, gældende enten fra 31te Marts eller
Udstæd-elsesdagen og for en saa lang Tid, som der maatte udkræves til
en Opløsning enten af hele Rigsdagen eller et af Tingene og
Udskrivning af nye Valg.

Det Berg’ske Mindretal vilde ligeledes være villigt til at
anbefale en midlertidig Bevilling af sædvanligt Indhold »for et
til Foretagelsen af nye Valg passende Tidsrum«, forudsat at
Ministeriet ved at begære en saadan »viser noget Ønske om
at tilvejebringe en midlertidig lovlig Tilstand for at forberede
enten et Regeringsskifte eller et nyt Forsdg paa at vinde det
danske Folk for sin Politik«. Derimod kunde det ikke tilraade
en midlertidig Bevilling, som ved at føres tilbage til Finansaarets
Begyndelse vilde helt eller delvis godkende de paa Grundlag af
Provisoriet afholdte Udgifter og opkrævede Skatter. Heller ikke
vilde dette Flertal have kunnet deltage i noget Skridt, der ved
Anvendelse af det private Initiativ vilde paanøde Ministeriet »en
Bevilling, som det er dettes konstitutionelle Pligt at søge tilveje-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free