Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - * * * Den 8de November 1877
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtalelse i modsat Retning, at Landstinget helst maatte fastholde
sin Ændring.
I Tingets næste Møde Kl. 3 forklarede Kr i eger
omstændelig, hvad Ændringen gik ud paa, og paaviste, hvor urimeligt det
vilde være af Folketinget at tage Anstød af en Ændring, som
alene gik ud paa at forhindre Udgifter, som alle vare enige om
ikke skulde eller maatte gøres. Konsejlspræsidenten holdt
en Tale, i hvilken han erklærede Bevillingen for brugelig baade
med og uden Ændringen, og hvoraf følgende Del har Interesse:
»Jeg har i det andet Ting indskrænket mig til over for
den fra Rigsdagens Side Regeringen tilbudte Bevilling at udtale,
hvor vidt Regeringen saa’ sig i Stand til at modtage en saadan
Bevilling, om den altsaa kvantitativt var tilstrækkelig for
Regeringens Behov og ikke ihdeholdt noget, som for Regeringens
Vedkommende gjorde den uantagelig. Dertil har jeg indskrænket
mig, og dertil ønsker jeg min Indflydelse paa dette
Lovforslag ogsaa for Fremtiden indskrænket. Jeg fastholder,
at Regeringen ikke har begæret en saadan Bevilling. Regeringen
har efter Opfordring indrømmet saa megen Tid, som den
overhovedet ansaa for forsvarligt, for at en saadan Bevilling ■ kunde
blive behandlet. Regeringen har en Forpligtelse til under
Forhandlingen at udtale sig om, hvor vidt den tilbudte Bevilling
overhovedet kan bruges af Regeringen. Men Regeringen har efter
min Opfattelse ingen — jeg vil ikke tale om Forpligtelse —, men
ingen særlig Opfordring til at optræde ledende, førende
i en Sag som den, der her foreligger. Med andre Ord, det
maaske vanskelige Spørgsmaal, at affatte Forslaget saaledes, at det
tilfredsstiller det ene Ting uden at være uantageligt for det andet,
det har jeg betragtet som ftoget, der var Rigsdagens
tvende Afdelinger alene vedkommende. Det, der vedkom
Regeringen, var at undersøge, om og hvor vidt de fremkomne
Tilbud vare i og for sig antagelige for Regeringen.«
Denne Premierministerens unaturlig kølige Optræden i et
Øjeblik af den højeste Spænding; hans paatagne Overlegenhed
lige over for den midlertidige Bevilling, det eneste Skjold imod
en uoverskuelig Række af yderst betænkelige Konflikter, som
noget, der var »tilbudt« Regeringen, men som denne ikke havde
begæret, knap nok ønsket; hans tilsyneladende Ligegyldighed ved,
om Forslaget overhovedet kom i Stand, og ved dettes Form som
noget, der ikke kom Regeringen ved, men Tingene selv maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
