- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Gustaf af Geijerstam: Folkelivs-Silhuet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Par kom ud af Skoven, som laa paa den anden Side
og gik langsomt ned ad Bakken. Da de naaede ned i den lille
Dal, satte den ene sig.

— Jeg kan ikke gaa længer, Kalle, jeg kan knap støtte

paa Benene.

Han stod tvivlraadig og saa’ til.

— Det er da ogsaa for elendigt, at du skal være saa svag.

— Ja — jeg véd ikke, hvordan det er i Dag — jeg har saa

ondt i Brystet. — Jeg har vist danset for meget — jeg kan jo

ikke taale det — véd du nok ...

— Ja — men hva’ skal vi gøre? Her kan vi jo ikke blive
siddende.

Han satte sig ned paa Marken hos hende og begyndte at
kærtegne hendes gule Haar, som var gledet frem under Tørklædet.
Saa lagde han den ene Haand mod hendes Haand og kyssede
hende. Hun smilte lidt og støttede Hovedet mod hans Skulder.
Hun var saa træt.

— Det gaar over, snart over, sagde him — lad mig bare
være lidt — det gaar over ... Naar jeg bare ikke skulde begynde
at arbejde, naar jeg kommer hjem.

Hun saa’ saa bleg ud, at Kalle blev bange. Han bøjede
sig for at kunne se hendes Ansigt.

— Du er jo syg, sagde han.

— Aa nej ...

— Du taaler aldrig saa meget som de andre Piger.

Og bange for at være ene med hende, sagde han:

— Kom — forsøg at rejse dig op, saa skal jeg bære dig ned
i Baaden. Det kan ikke gaa, at du bliver siddende saadan længere.

Hun trak sig lidt bort, men blev siddende med Hænderne
i Skødet.

— Det kan du ikke, sagde hun og lo.

— Kan jeg ikke? Det var som Fanden — det skal du
faa at sé.

Han bøjede sig ned og greb hende om Livet for at løfte
hende op.

— Kom bare — tror du ikke, jeg kan bære dig, som er
saa let ... Naa da — den halve Fjærdingvej.

Pigen saa’ sig omkring, om nogen saa’ det. Solen var lige
staaet op. Taagen drev som hastige Skypr bort mellem Træerne.
Hele Dalen var stille og øde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free