- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
917

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Gustaf af Geijerstam: Folkelivs-Silhuet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nej — der var ingen, som saa’ dem.

Saa lagde hun hurtigt begge Armene om hans Hals og lod
ham løfte sig.

— Gud — hvor jeg holder af dig, sagde hun.

Langsomt og forsigtigt bar han hende hen ad Vejen, lod

hende selv gaa over Stenten, hvor Rugmarken havde Ende, løftede

hende igen og gik videre paa den smalle Sti.

Men Mo’er Erik son havde fra Vinduet sét, hvordan de to
drog af. Hun sagde ikke noget til nogen, men hun rystede paa
Hovedet i stille Tanker:

— Herre Gud — hvad det skal blive til? Galt gaar det
naturligvis, og Kalle har knap, saa han kan leve selv.

*



* *

Kalle Jonson var født paa Fastlandet. Han var lille af

Vækst, med et blegt, skægløst Ansigt, omgivet af et lyst Haar og

et Par lyseblaa, livlige Ojne. Næsen var lige. Der var noget fint
og spinkelt over hans Væsen, men paa samme Tid var han munter
og kaad som faa, og han var altid med, hvor der var Dans og
Lystighed paa Færde. Hans Fader havde været Husmand hos
den samme Baron, af hvem Erikson havde Gaard i Forpagtning.
Da Faderen døde, var Kalle sytten Aar og kom i Tjæneste hos en
Bonde, som boede paa den sondre Side af Øen. Der blev han
saa i tre Aar, til han kom til Erikson.

Det var hell underligt med den Maade, hvorpaa han første
Gang var kommen der i Huset.

Sidste Jul havde han endnu været hos sin forrige Husbond.
Karlene havde holdt dygtig Jul om Aftenen, og nu, Julemorgen,
hvor de drog af til Kirke, havde de stoppet Brændevinsflasken
i Lommen, da de gik.

Mørkt og koldt var det i Morgenstunden, og del knaste
»bra« under deres Fødder, mens de gik paa Vejen, der var daarlig
og fuld af Huller og fuld af Sne. Og rask kunde man ikke gaa,
og Klæderne var det jo ikke stort bevendt med til at holde Varmen.

Saa kom Flasken i Gang, og de tog sig mer end en Dram,
inden de kom til Ende med Vejen. Det var et muntert Følge,
som kom ind i Kirken.

Kalle Jonson var den allermuntreste.

ii.ai.ti-i., i–, fin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0929.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free