Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Gustaf af Geijerstam: Folkelivs-Silhuet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
røde Birkeblade, mørkegrønt Egeløv og det lange Skovgræs’ fint
matgule, visnede Straa. Nu og da gik et Vindstød gennem Lunden,
og Bladene dansede ned og lagde sig sagte til Ro paa det alt
faldne Løvs bløde Leje under Trækronerne.
Kalle havde for kort siden faaet Brev, fra Klara. Hun
havde faaet Lov til at flytte hjem til Moderen, som var Enke og
boede i Stockholm. Nu skrev hun, at hun havde født en lille
Pige, som ogsaa var hans, at hun for Resten var frisk og rask, og
at hun, skønt det var svært nok en Gang imellem, var glad alligevel,
for hun vidste, han vilde ikke svige hende men sé at faa en Plads,
saa de kunde gifte sig til Høsten.
Han havde staaet uden for Laden; nu tog han Brevet frem
en Gang til og stavede paa det.
Saa satte han sig paa noget gammelt Tømmer, der laa, og
støttede Hovedet i Hænderne.
Han havde prøvet paa alle Maader. Han havde sagt sin
gamle Plads op for at faa en ny, som han kunde gifte sig paa.
Han tænkte og tænkte. Det snurrede i hans Hjærne som i et
Urværk’, der er i Ulave. Han vidste ikke, hvad han skulde, og
intet Menneske kunde hjælpe, intet Menneske. Det var da ogsaa
den rene Elendighed, han var kommen i — han, der aldrig rendte
efter Pigerne saadan som de andre, der halede af efler hvert Skørt
Ham skulde det gaa saadan, og de andre gik fri. Verden var
besynderlig. Han havde hørt om en Tændstikfabrik paa Vejen ind
til Stockholm. Han kendte en af Arbejderne. Den havde staaet
for ham som en Redning: der maatte han da kunne faa Plads
saa mange Arbejdere som der var. Han kom netop derfra: han
havde haft fri et Par Dage for at lede om Plads. Men der var
ogsaa fuldt besat — ogsaa der.
Om han dog bare kunde faa en Plads.
Han skulde arbejde som en Hest, naar han blot kunde
sætte Bo til næste Høst og ikke gaa paa denne Maade længer.
Og Klara kunde vaske, hun havde jo lært det. Saa skulde de
gifte sig, og alt kunde blive godt. Han smilte og saa’ sig om og
rystede paa Hovedet som i Takt til en indre Melodi.
Men det var jo aldeles umuligt. Han havde forsøgt overalt
og han vidste ikke mer det Sted i hele Verden, hvor hen han kunde
vende sig.
Han sad længe og stirrede frem for sig. Han havde været
ovre hos Baronen, hvor Faderen havde været Husmand, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
