- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
921

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Gustaf af Geijerstam: Folkelivs-Silhuet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde spurgt, om der ikke var et Hus til Fæste. Men der var
ikke noget. Om der ingen Plads var heller? Nej — han vilde
ikke have flere gifte Folk. Og han havde hørt sig for inde i Byen,
gennem andre. Alle Vegne samme Svar. Han syntes, det var
mærkeligt, at én, der vilde arbejde, intet Arbejde kunde faa; at intet
skulde lykkes for én, der vilde gøre en Uret god.

Og som han sad der, støttede han Hovedet tungere i
Hænderne, og han tænkte paa, hvor ulykkelig han havde gjort hende,
og nu skulde hun maaske sidde der hele sil Liv med Skammen,
og han kunde ikke hjælpe.

Han brast i Graad, og han kastede sig næsegrus ned paa
Jorden og hulkede.

Han vidste ikke, hvor længe han havde ligget saadan, da
han mærketle en Haand, som tog om hans Skulder. Han drejede
Hovedet og saa’ Madam Erikson, som havde sat Mælkefadet fra
sig og ængsteligt bøjede sig over ham.

Da Kalle saa’, at det var hende, følte han sig ligesom roligere.
Han havde en Fornemmelse af, at nu vilde der komme Rede i
Tingen. Men han græd endnu heftigt og fortvivlet, han rejste sig
ikke op, og han saa’ ikke paa hende.

— Jøsses, Kalle, hva’ i al Verden er der med dig? sagde
Madammen og forsøgte igen at faa rejst ham.

Han kunde ikke tale ordentligt, men gennem Graaden kunde
Madammen dog høre noget om, al han havde gjort Pigen ulykkelig,
at det aldrig kunde blive godt igen; at han aldrig kunde faa nogen
Plads, men af han maatte gaa her som fattig Tjænestekarl hele
sit Liv igennem, og han kunde ikke en Gang hjælpe hende med
det mindste til Barnet.

Saa blev han aldeles ude af sig selv.

— Rejs dig dog op, sagde hun, og lig ikke der og hyl —
hvad hjælper det? Store lange Knægt — at lægge sig til at hyle
midt paa Jorden. Man skulde jo tro, du var gaaet rent fra
Snøvsen — rejs dig op, siger jeg dig, at man dog kan faa ordenlig
Rede paa del.

Han rejsle sig langsomt og tørrede Taareme bort af Ansigtet
med begge Hænder.

— Har du ikke faaet Plads? spurgte hun.

— Nej — han saa’ ikke paa hende — det gaar ikke. Jeg
véd ikke Raad mere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free