- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
922

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Gustaf af Geijerstam: Folkelivs-Silhuet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Véd du ingen Raad? Har Pehrson i Staby ikke budt
dig en Avlskarlsplads? Dér faar du det saamænd godt.

— Men jeg kan ikke lade være at tænke paa Klara.

Stemmen skælvede, og han begyndte at græde igen.

— Græd ikke, Kalle, hører du — sagde Madammen og tog
hans Haand bort fra Øjnene — men hør, hvad jeg ril sige dig.
For du véd da, at jeg vil dig vel. Pigen bliver ikke ulykkelig for
den Sags Skyld, og hun bliver heller ikke ringere ... Hvis I ikke
bliver gifte i Aar — kan det jo gaa bedre ad Aare.

— Ja men — han stampede i Jorden — dette er et Helvede.

— Naa, naa — hvorfor skal du nu gøre det værre end
det er? Har hun ikke sin Moder at være hos? Hun kan jo sé
efter Barnet, naar Klara er ude at vaske? Tror du ikke, at Klara
nok er den Pige, at du tør lade hende blive alene i Stockholm
et Aarstid.

— Og Moderen er jo god ved hende, saa for den Sags
Skyld behøver du ikke at være bange ... Du er vel en Mand og
ingen Hyler, Kalle — det bliver ikke bedre, fordi du græder ...
Ad Aare gaar det nok, saa bliver I gifte, og hun er lige god for
det, og ingen skal sige et Ord paa hende, stol paa det–––-

— Man kan ikke altid faa det lige, som man vil–––-

Saa nikkede Madam Erikson til ham, tog Fadet og gik.

Men da Madammen var gaaet, stod Kalle ude ved Laden

og grundede længe. Hans Tanker var kommen i andet Trit, og
ban følte sig ikke urolig mer. Han var til Mode, som da han
første Gang i sit Liv skulde grave et léret Stykke Ager om. Det
saa’ ud, som om han aldrig skulde faa Ende paa det. Og dog

vidste han, at hvis han holdt ud og bare ikke faldt i Staver, var

det hele gjort paa en Dag eller to — bare Jordklump op efter
Jordklump.

Han tog Huen op, han havde tabt i Græsset, satte

den paa og spyttede:

— Maa vel saa probere, sagde han.

Oversættelse til Svensk forbydes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0934.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free