- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
928

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Pastor Henning Jensen: Militarisme og Forsvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mark; der vil altid i ethvert Land være en Del Mennesker, som
er hjemløse ved deres egen Skyld; men der er mange som uden
egen Skyld er hjemløse. Er det ikke en hjemløs Mand, der aldrig
har rimelig Udsigt til at komme til at eje en Plet af
Fædrelandets Jord? Er det ikke hjemløse Mænd, som bo i de
saakaldte »Slaverihuse«, som man gærne ser ved Siden af
Herre-gaardene, — dog i passende Afstand, Mænd, som kan kastes ud
paa Vejen efter Herremandens Forgodtbefindende? Er det ikke
hjemløse Mænd, som sidder i Lejehusene rundt om de store
Godser, som kan siges op med V* Aars Varsel? Jeg taler bare
om Forholdene paa Landet; der er mange hjemløse Mænd i
København ogsaa. Kan man vente, at disse hjemløse Mennesker
skal have den samme Kærlighed til Fædrelandet som vi, der har
et Hjem i det, kan man bebrejde dem, om de ikke har det?
Naar en Mand kan risikere, at Godsforvalteren kommer og kaster
ham ud af Huset, fordi han i et og andet har en anden Mening
end denne Stormand, eller naar en Mand kan sige til sig selv:
Hvordan jeg bærer mig ad, saa ender jeg i Fattighuset, hvis
jeg lever og bliver gammel, — er det saa saa underligt, at de
siger: Det Fædreland, der behandler mig paa den Maade, det
giver jeg ikke meget for, Fædrelandskærlighed, det er noget de
rige kan have Raad til, — ikke jeg. Kan man forlange, at
saadanne Mænd med Glæde skal kunne kæmpe for Fædrelandet?
Ved Hjælp af saadanne Mænd kan man ganske vist danne en
Hærmaskine, de ere Æmner til en »veldisciplineret tapper Armé«,
fordi de har lært den sløve Underkastelse, der er Trældommens
Mærke, fordi enhver Gnist af Fribaarenhed for længe siden er
slukket hos dem; men der sker ingen Mirakler med den Slags
Maskiner, der gaar det ganske simpelt efter Tallet, og den der
har det mindste Tal faar Prygl, og da Danmark altid vil have
det mindste Tal, saa kan saadanne »Armeer« aldrig frelse Landet
— Naar en Mand kæmper for Fædrelandet, hvad er det saa, der
giver ham Mod i Brystet og giver ham Villighed til at ofre sit
Liv? Det er den Tanke: her i dette Land har jeg en Plet, som
jeg kan kalde mit Hjem, hvor jeg bor som en fri Mand. Men
mange kan ikke have denne Tanke, for de har ikke noget Hjem
og har ingen rimelig Udsigt til nogen Sinde at faa det. Mange
har den Tanke: jeg er god nok til at slaas, saa længe Krigen
staar paa saa bliver jeg respekteret og rost som »den tapre
Landsoldat«, — men naar det er forbi, saa regner de mig for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free