- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
932

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Pastor Henning Jensen: Militarisme og Forsvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kærligheden, at der er et materielt Baand mellem Landet og mig,
der maa ogsaa være et aandeligt og hjærteligt Baand; dette
knyttes ved Oplysningen. Der er mange for hvem de Ord:
Fædreland, Modersmaal o. s. v. ere ganske tomme Begreber, ti de kende
ikke Fædrene og ere uvidende om Modermaalets Skatte, mangle
derfor Betingelsen for at kunne elske det. At anvende nogle af
de Millioner, som man nu vil bruge til Fæstninger, til Skoler for
Ungdommen, hvor der tilbydes alle, som ikke have Raad til at
betale, fri Undervisning og frit Ophold, vilde styrke vor
Forsvars-ævne ganske anderledes end Fæstninger, bidrage til at danne et
oplyst, selvbevidst dansk Folk, der vidste, hvad det kæmpede for,
naar det forsvarede sit Land. Det er nu en Gang saadan, at vor
Tid er kritisk, og Fremtiden vil vel blive det i end højere Grad;
den kritikløse, naive Fædrelandskærlighed er forbi, man maa vide,
hvad man elsker, ellers ofrer man intet for det.

Det maa saaledes blive Hovedsagen for et lille Folk at
lægge Forsvarets Tyngdepunkt fra Hæren over paa Folket,
fra det militære Omraade over paa det’ sociale; Opgaven maa
blive, ikke at bygge Fæstninger eller at holde staaende Hære, ti
ved begge Dele blive vi kun latterlige i de store Folks Øjne, men
at danne et oplyst, selvbevidst Folk, hvor hver enkelt føler, at
Fædrelandet er hans Hjem. Dette udelukker ikke, at Folket
ogsaa bliver indøvet i Vaabenbrug; det hører tvært imod med til
Folkeopdragelsen, at det faar den videst mulige Indøvelse i
Legemsøvelser og Brugen af Vaaben, og denne Indøvelse burde begynde
fra den tidlige Drengealder. Hvis der paa Statens Bekostning
blev bygget Øvelseshuse og ansat Gymnastiklærere Landet over,
vilde dette være en Foranstaltning, der ganske anderledes end
Fæstninger vilde styrke Landets Forsvarsævne. Vi maa med
andre Ord gaa over fra Militærsystemet til Folkevæbningsystemet.
Selvfølgelig sker en saadan Overgang ikke paa en Gang, og vi
vil vel komme til at ofre endnu adskillige Millioner paa
Militarismens Alter; men jo mere det kan komme til at staa klart for
Folket, at alt, hvad vi ofre til den Afgud, er ikke alene spildt,
men gør Skade i Steden for Gavn, desto nærmere ere vi ved
Enden af Militarismen, og jo mere vi komme ind i et
Reformarbejde, der tilsigter Forbedringer i Folkets materielle og
aandelige Kaar, desto nærmere ere vi ved Begyndelsen af et virkeligt
Forsvar, hvis Frugt vil blive et med Dygtighed gennemført
Folkevæbningssystem.

Henning Jensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0944.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free