- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
935

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Constance Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig fra den smukt vedligeholdte Have paa det Fletværk af
Staal-traad, der var anbragt for Ojemedet. Fra Soveværelset, der vendte
ud mod den anden kant, havde man en vid Udsigt over Byen
og de nærliggende Højder, og borte i det fjærne saa’ man, naar
Vejret var klart, Stykker af Vand, som lyste og blinkede mellem
den bølgende Linje af dejligt Landskab der ude i Kristianiafjorden.

Her inde fandt Ring undertiden sin Hustru, som oftest
knælende paa Puffen ved Vinduet med Albuerne i Vindusposten
og Kinderne i Hænderne, fortabt i Tanker med et drømmende
Udtryk i de bedrøvede Øjne.

Hun saa’ paa de fintfarvede Solskygger, der om
Eftermiddagen var saa lange og dybe, og som til sidst hyllede de træklædte
Aastopper ind i et violetagtigt Taageslør, men især var det Vandet,
som lokkede og drog hende.

Hun tænkte paa sit Hjemsteds friske, dejlige Hav, som hun
var vokset op Side om Side med. Hun kendte det saa godt i
alle dets Skikkelser: Naar det rejste sig med Tuden og væltede
de sorte Bølgebjærge med hvidt paa Toppen ind mod Bryggen,
saa det salte Skum sprøjtede omkring og drev sine Stænk lige op
mod Ruderne i hendes Kvistvindu, medens Skibene laa og hev
paa sig, og sled i sine Fortøjninger, som var de angst, og vilde
de løs for enhver Pris. Og naar det var blaat og blankt og sagte
skvulpede mod Stranden der borte i den hvide Fjære med de
nydelige Skæl, sonf hun plejede at opsanke og gemme. Og hun huskede,
hvorledes det kunde ligge og sole sig, og være dovent og
fløjels-blødt og blinke fortrolig som en gammel Amme, der vil minde
sine fordums Kæledægger om det, de har fælles fra gamle Dage.

Hendes Tanker tog altid Vejen til Barndomshjemmet, og
de fo’r af Sted, som var de slupne ud fra et Fængsel. Hun
gennemlevede de dejlige Sommerdage, naar de i Ferien laa paa Landet,
og hun fik de mange Skænd, fordi hun aldrig lod Vandet i Fred,
men bestandig laa og rodede der nede i al S ags Vejr. Hun
mindedes Roturene med By fogdens Smaapiger, og Fisketurene med
Brødrene, naar de blev ude til langt paa Nat og maatte hjælpes
med at trække Baaden paa Land for at ikke blive usams med
Fiskerhans, der laante dem Baad og Grejer.

Den dejlige sinte Fiskerhans, som altid havde luktet af
Sommerferie. Monstro han endnu havde den gule Sydvest, der
var knyttet nerie i Skægget med Bændelbaand, som var stive af Agn
og Sjøvand, og de mørkegraa Luvaatter, der kunde slaa af sig selv.

61*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free