- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
936

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Constance Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

n.

Det irriterede Ring, at hans Kone ikke saa’ ud som en
lykkelig Hustru, og saa gik han hen til Tanten og beklagede sig.
Denne lovede at tale til Constance, og det gjorde hun da ogsaa
ved den første Anledning.

Fru Ring hørte paa hendes formanende Ord med en
ned-slaaet Mine og nu og da et Par Enstavelsesord som: Ja, jeg véd
nok, ja vist, ja o. s. v. indtil Tanten tog hende ind til sig og
kærlig hviskende bad hende sige, hvad der var i Vejen.

Da brast Constance i Graad og fik med Møje frem de Ord:
»Jeg længes hjem«.

Resultatet af denne Samtale blev saa senere refereret
til Ring.

Længes hjem! En gift Kone gaa og længes hjem. Det var
skam en net Historie. Var hendes Hjem ikke hos hendes Mand
for Fanden! Og havde hun ikke alt, hvad hun kunde ønske sig
og mere til. Gik han kanske ikke der og bar hende paa Hænderne,
og vidste han vel det gode, han ikke vilde gøre hende.

Om han prøvede at sende hende hjem en Tur, havde Tanten
foreslaaet.

Helt op Fanden i Vold til Molde! Nej tak, det skulde han
bede sig betakket for. Var hun ikke netop kommen fra Badet, og
havde han ikke undværet hende i Maaneder. Der maatte da være
Grænse for Opofrelse ogsaa!

Bare der kom Smaafolk — mente Tanten.

Ja var der endda noget sligt i Gære, saa skulde han ikke
ha’ talt om det — men Pokker heller!

Tanten havde saa, da han alt stod med Haanden paa
Dørgrebet, sagt noget om, at alting stod i Vorherres Haand, og at
Constances Sindstilstand nok vilde bedres.

Men Vinteren gik, og Vaaren kom, og alt blev ved det
gamle. Naar hun var ude i Selskab, eller der var fremmede hos
dem, kunde hun nok faa en Raptus af sin gamle Livlighed, og
endog undertiden give sig hen til en paafaldende Lystighed. Dette
var dog kun en ny Kilde til Ærgrelse for Ring. Der kunde hun
sidde og fjase og le med disse Mandfolk, som drev ind hos dem
om Aftenen, og gav sig til at blive, enten han bad dem eller ej.
Og alene med ham var der aldrig et Smil at se paa hendes Ansigt,
og skulde han faa hende til at snakke, maatte han, som han plejede
at sige, hale og slide hvert Ord ifra hende, undtagen naar det gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free