- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
941

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Constance Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Naturligvis, det er den gamle Vise ... Naar jeg vil, du
skal afse et Minut paa mig, faar du et Hastværk, som om Verden
skulde forgaa i næste Nu.«

Han kastede sig tilhage paa Sofaen, stak Hænderne i
Bukselommerne, og gav sig til at stirre paa Rafaels Madonna med en
skuffet og fjendtlig Mine.

Constance havde vævet ude efler Vandkanden. Nu gik hun
og syslede med Blomsterne paa en rolig, omhyggelig Maade. som
én, der har Tiden for sig. Ring fulgte hende med Øjnene og bad
hende grættent om al skynde sig. Han gispede, og vilde til Sængs.

Hun mente, at han kunde gaa, naar han vilde. Der var jo
i Stand paa Soveværelset.

Han tømte sit Glas, rejste sig brat og gik ud af Stuen med
afmaalte Skridt og el Smæld af Døren, der røbede hans ublide
Sindsstemning.

Da Constance langt om længe var færdig med sine Blomster,
ryddede hun op i sit Syskrin, ordnede Bøger og Aviser og tog
sig til sidst for at flytte Nipssagerne paa Etageren om.

Saa slog hun sig ned mellem Blomsterbordene og
Plante-stativerne borle ved det brudle Vindu, hvor der i en Runding om
et lidet Marmorbord stod et Par lave Lænestole. Her sad hun og
bed i sin Underlæbe, der var trukket helt ind i Munden, med
Almene overkors paa Brystet. Glæden over, at Moderen skulde
komme var som blæst bort, eller ogsaa maalte hun rent have
glemt det.

En Dør blev pludselig aabnet. uden at hun havde hørt
Skridt i Forvejen, og Constance skvat højt i Vejret.

»Hvor bliver du af Constance?« — det lød saa klynkende.

»Jeg ligger her og faar ikke sovel*. Han var gaaet lige

af Sængen for at sé, hvad hun tog sig til.

Hun rejste sig med en Kuldegysning. Det maatte have
trukket stærkt fra Vinduet.

»Nu kommer jeg« — sagde hun lidt befippet som én, der
er bleven overrasket i et ubelejligt Øjeblik. Derpaa slukkede hun
Lampen og gik ind lil ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free