- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
942

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Constance Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IV.

Der var kommet Telegramsvar fra Svigerfaderen, Sorenskriver
Blom, at Moderen skulde komme ned over med første Dampskib.

Nu gik Constance og talte Dagene og var ivrigt sysselsat
med at pynte Gæsteværelset op og bringe Huset i den
fuldkomneste Orden, for at Moderen skulde blive rigtig tilfreds med
hendes Stel.

Ring havde aldrig set sin Kone saa livlig og virksom. Gik
hun ikke der og var i godt Humør.

De var begge om Bord for at tage imod Fru Blom.
Constance havde hele Dagen været febrilsk og ordknap, og hvert
Øjeblik var hun gaaet ind paa Gæsteværelset med Smaating til
Toilletbordet eller for at prøve en eller anden Forandring i
Arrangementet.

Da hun nu pludselig saa’ sin Moder paa Dampskibet, brast
hun i Graad og faldt hende om Halsen.

Ring saa’ fortrædelig ud og mumlede noget om, at el
Dampskib ikke var det rette Sted til at opføre Scener paa.

Fru Blom tyssede paa hende med blide Ord og kærlige
Haandklap, og i Vognen opover henvendte hun ligegyldige
Spørgs-maal til Ring, om hvad Gaden hed, og hvad det var for en ny
Kirke, de kom forbi. Der var nok at spørge om; hun havde ikke
været i Kristiania paa seksten Aar.

Da hun saa troede, Constance var kommen sig, begyndte
hun at fortælle om alt hjemme fra, disse Smaating om Duerne og
Hønsene, om den ældgamle Hest, det kære Dyr, der nu skulde
skydes, om Spisestuen, der blev malet, og om de gamle Gardiner,
som hun og Constance plejede at stoppe hver Pinse, og som nu
endelig maatte kasseres. Og saa huskede hun paa de Masser af
Hilsener, hun havde med fra Fa’r og Søskende, fra Gutterne og
Kusken og gamle Ane Stuepige, fra Veninder og Kusiner og
ellers andre.

Men denne Passiar om de hjemlige Ting gjorde Constance
saar om Hjærtet og bragte en Skare Minder med, som ikke var
til at udholde. Hun sad og stred med Graaden.

»Du ser rigtig ud som en skulde gjort dig en Fornøjelse,«
sagde Ring pludselig med en Lyd af Tungen, der udtrykte hans
Misfornøjelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free