- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
949

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru Amalie Skram: Constance Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde alt blive saa godt og velsignet, og hun skulde være hendes
egen kære Constance, som i gamle Dage.

Det var det samme, som Tanten altid sagde. Vilde nu Moderen
nu ogsaa trykke hende til Jorden med delte Snak om, hvor godt
hun havde del og med Kravet om, at hun skulde leve sit Liv
saa at sige paa Knæ. De vilde tvinge hende til at være glad, til
at føle sig lykkelig. Var der da noget at være saa lykkelig over!
Hun saa’ det ikke. Hun havde fuldt op at æde og drikke —

det var sandt —, men del havde hun altid haft. Hvad kunde
hun hjælpe for at hun gik med denne Tomhed i sit Indre, og at
hun havde stedse vanskeligere for at fordrage sin Mand. At de
ikke kunde lade hende i Fred. Selv skreg hun jo ikke op, eller
gjorde noget Menneske nogen Bebrejdelse. Hvis det nu virkrlig
var saa afskyeligt at være som hun var, saa var det jo ikke
hendes Skyld: hun kunde jo ikke skabe sig om, hun. Som hun
sad der paa Sængekanten og hørte paa Moderens lange Tale, fik
hun en Følelse af bitter Skuffelse og en smertelig Forladthed.
Hun havde lovet sig saa meget af Moderens Besøg: hun havde
gaaet med en uklar Forestilling om, at naar kun kom, skulde
alt blive godt. Men nu forstod de slet ikke hinanden. Moderen
blev pludselig til en fremmed, en allieret af dem, der gik og
anklagede hende. Der aabnede sig en Afstand imellem dem, et
stort Rum, hvori alt det laa, som Moderen var gaaet forbi uden at
se, eller uden at vide om, var til. Hun blev med ét saa
undselig for hende. Bare de kunde undgaa at komme tilbage til
dette. Hun skulde rare saa venlig og blid mod Ring. Der
skulde ingen Anledning blive. Og hun skulde nok se lykkelig
ud — det skulde være hendes mindste Kunst, naar det endelig
derpaa kom an.

»Ikke sandt, Constance min, — du vil være en god og
fornuftig Pige« — sagde Fru Blom til sidst, efter at have ventet
lidt paa, at Datteren skulde sige noget.

»Jo da! Jeg skal være saa fornuftig, saa! Du skal bare
se. Godnat, Mo’r.« Hun kyssede hende, rejste sig op og gik ud
af Stuen.

Amalie Skram.

I ilskuerrn i c "4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free