- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
953

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

venlig, og fire Timer igennem føler jeg ingen Sorger, glemmer
alle Lidelser, frygter ikke Fattigdom, skrækkes ikke af Døden; jeg
gaar helt op i dem.*

Af de mange pudserlige Optrin, som Machiavelli saa’ i
Osteriet, gjorde han rigt Brug i sine Lystspil, men i det stille
Studerekammer frembragtes i denne Tid de tre Værker, der gjorde
ham til Nytidens Banebryder i Politiken. Det var: Discorsi sopra
la prima deca di Tito Litio, Bogen om Fyrsten (il principe) og
L’arte dc’la gaerra. Det første Skrift var lang Tid i Arbejde; det
andet blev begyndt lidt senere, men skrevet i ét Aandedræt sidst
paa Aaret 1513, det tredje fuldendtes i 1520. Det er Bogen om
Fyrsten, der har gjort Machiavellis Navn berømt og berygtet;
vil man imidlertid forstaa den og ham selv, maa man tage de
andre med, ja lægge Hovedvægten paa Betragtningerne over Livius;
thi Principe og »Krigskunsten« er egentlig kun detaillerede
Udførelser af enkelle Hovedtanker i Discorsi.

Vi skal da suge at klare os Machiavellis ledende Tanker;
uden at folge Gangen i de enkelte Værker, holder vi os dog især
til Skriftet om Titus Livius og bruger Machiavellis egne Ord
overalt, hvor det er muligt.

Vort Udgangspunkt finder vi i en Sætning, der staar i
Indledningen til Discorsi og hvori Machiavelli forklarer Meningen
med dette Værk. Her udvikler han, at man i alle Ting stræber
at efterligne de gamle; Juristerne studerer Oldlidens Love,
Lægerne de medicinske Forfattere; alene i Stalsstyrelsen søger ingen
at tage Eksempel af dem. Man læser Historien for at høre om
mærkelige Gerninger og store Omskiftelser; derimod tror ingen
det muligt at lære af Historien, skønt Himlen, Solen,
Elementerne og Menneskene dog stedse er ens. Derfor, siger Machiavelli,
har jeg skrevet disse Discorsi for især at vise. hvilken Nytte
Politiken kan drage af Historien. — Tanken var ikke helt
ny, — ogsaa i Oldtiden havde man talt om Historien som
Læremester for Livet, — men den laa hen, da Machiavelli tog den
op og gennemførte den i et Omfang som ingen Oldtidsforfatter.
Politiken skal støttes paa Historien, d. v. s. paa Erfaringen, ikke
paa aprioriske Principer, det er hans store Grundtanke. Og han
lover sig store Fordele deraf; ti »da Stater og Folkeslag til alle
Tider har de samme Onsker og Luner, vil det gennem en om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0965.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free