- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
954

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

%

hyggelig Prøvelse af Fortiden være let at forudse de kommende
Begivenheder og da anvende de samme Udveje, som de gamle
har brugt, eller at finde nye, der er afpassede efler Forholdene«.

Den Historie, hvoraf Politiken skal kunne uddrage sine
Lærdomme, maatte imidlertid blive en anden end den almindelig
fremstillede. I Middelalderen skrev man Aarbøger eller
Krøniker; Begivenhederne skildrédes efter den blot kronologiske
Tidsfølge eller efter deres rent ydre, tilfældige Sammenhæng, uden
noget Forsøg paa at fremdrage deres dybere liggende Aarsager
eller indre Forbindelse. Renaissancen havde her som overalt
vendt sig bort fra det overfladiske og tørre. Petrarca var blevet
Faderen til den moderne Historieskrivning, idet han fia Krøniken
gik over til Biografien og skildrede det enkelte Menneskes Liv og
Udvikling i Sammenhæng; han havde derved fremdraget ét af
Historiens Elementer. Stort videre var hans mange Efterfølgere
ikke komne; de havde enten ligesom han taget Mennesket til
Midtpunkt og skrevet biografiske Skildringer, eller de havde
genoptaget Krønikeformen, givet den et vist ydre literært Tilsnit ved
at skrive paa smukt Latin, ved at indlægge Taler eller
ind-flætte Betragtninger, men uden at komme Sammenhængen i
Historien dybere paa Livet. Her er det saa, at Machiavelli gør et
stort Skridt fremad; fra Mennesket søger han tilbage til
Samfundet, til Staten, og fremdrager derved et nyt historisk Element,

mere omfattende end det enkelte Menneske.

Hvad Machiavelli mener med, at Samfundet er den
egentlige Bærer af Historien, ser man bedst af hans florentinske
Historie. Egentlig skulde han kun skrive Stadens Historie fra Aaret
14114, da Medicæernes Regimente begyndte, ti Humanisterne
Leonardo Bruni og Poggio havde jo skrevet om den tidligere Tid
paa det smukkeste Latin. Machiavelli læste deres Værker og
indsaa snart, at hvorvel de havde beskrevet Firenzes Krige og
ydre Forhold meget nøjagtig, saa havde de kun ganske flygtig
berørt Stadens indre Udvikling, hvad der dog forekom ham at

være det vigtigste og lærerigste. Han tog da selv fat, og om

Tiden før 1434 skrev han fire Bøger, hvoraf de tre fremstillede
den florentinske Stats indre Historie, medens den første som
Baggrund derfor skildrede Italiens Udvikling i Middelalderen. Han
lader sig her ikke nøje med at skildre Begivenhederne, men viser
deres indre Sammenhæng, den hele Kæde af Aarsager og
Virkninger; overalt søger han tilbage fra de ydre Forhold til de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free