Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jndre, viser Stadens Fremvækst, Partiernes Kampe, Forfatningens
sukcessive Omdannelse. Gennem hans Fremstilling ser man den
florentinske Stat som en Organisme, der vokser, lider af
Sygdomme, helbredes, lager til og af.
Idet .Machiavelli ser Sammenhængen i den historiske
Udvikling, forlader han Middelalderens T^nke om, hvad der var det
styrende i Historien. For Middelalderen var Historien Guds
Værk, Resultatet af Guds umiddelbare Indgriben i Verden. Det
var i Virkeligheden lkke-Forslaaelsen ophøjet til Princip; ti Guds
Tanker var ubegribelige for Menneskene, og disse kunde derfor kun
skrive Krøniker. Men Machiavelli vender sig ogsaa mod den Tanke,
der var mest oppe hos Samtiden, at det var Tilfældet, Fortuna,
eller Skæbnen, Fatum, der styrede Historiens Gang. Han
indrømmer, at Skæbnen er stærk, men ikke, at den er
uimodstaae-lig; han ligner den med en rivende Flod, der truer vide
Strækninger med Oversvømmelse, men som Mennesket dog forstaar at
spærre inde mellem Dæmninger. For Machiavelli er da det
styrende i Historien ikke noget udenforliggende, Gud eller Fortuna;
det er de indre Aarsager, Tingenes Magt (la forza delle rose),
en Samvirken af Forholdene og Menneskene. Han hævder dette
med en saadan Sikkerhed, at han endogsaa. vover at dadle de
ellers saa højt respekterede Oldtidsforfattere, naar de paastaar det
modsatte. Plutark og Livius har Uret, naar de mener, at
Romerne skyldte Fortuna deres store Magt; Aarsagen var
Romerstatens gode Forfatning og Folkets modige Karakter. »Gode
Institutioner giver god Lykke, og af god Lykke fødes Held i alle
Foretagender«.
Naar man spørger Machiavelli om Maalet for Historien,
for Staten og Statsslyreren, svarer han heller ikke som
Middel-alderen. Middelalderens Svar var: Gud, det evige k’v- Alt
nærværende er kun et Skin, noget forgængeligt; Historiens og Statens
Maal kan da kun være at forberede Menneskene til det hinsidige;
Staten skal arbejde i Religionens, i Kirkens Tjæneste; Paven,
Guds Slatholder paa Jorden, fører baade det gejstlige og det
verdslige Sværd. Machiavelli, der er lige saa skeptisk i religiøs
Henseende som hele hans Samtid, ser ikke ud over det jordiske
Liv; for ham er Historiens og Statens Maal Mennesket selv.
Menneskenes Natur er syndig og slet; derfor er det nødvendigt at
have en Stat, der kan holde dem sammen og gøre dem bedre.
Staten stiftes og formes af én Mand, en stor Lovgiver eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
