- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
956

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fyrste, en Moses, Lykurg, Romulus eller Solon; siden
overgives den til Folkets Omsorg og Varetægt; ti lige saa nødvendigt
som det er, at én grundlægger Staten, lige saa nødvendigt er
det, at den opretholdes og bevares ved de manges forenede
Interesser og Viljer. En Stats største Lykke er da ikke at have en
Fyrste, der regerer godt, mens han lever, derimod at have en
Fyrste, der giver den saadanne Love, at den endnu blomstrer
efter hans Død. Erfaringen viser ogsaa, at kun frie Stater er
varig lykkelige, vokser i Magt og Rigdom, og Aarsagen dertil er
let at forstaa; ikke den enkeltes Velfærd, men det offentliges Vel
gør Stater store, og kun i frie Stater sættes det igennem, der
tjæner til det almene Vel, selv om det skader denne eller hin
Privatmand.

Og hvilke Midler skal Menneskene, Lovgiveren, Fyrsten
benytte for at naa Maalet? Middelalderen svarer atter: Gud, den
aabenbarede Religion, den kristelige Moral. Et Middel, der strider
mod den af Kirken lærte Moral, kan maaske bringe Mennesket
Fordel, men det koster ham hans evige Salighed, og ingen jordisk
Vinding kan veje op derimod. Machiavelli, der kun tager Hensyn
til det nærværende Liv, svarer anderledes. Et Middels Godhed
eller Siethed skal bedømmes ikke efter dets himmelske Værd,
men efter dets Betydning for Menneskene, for Staten; fremmer
det den almene Interesse, er det godt; skader det Staten, er det
slet. Romulus illustrerer dette. Han grundlægger Romerstaten,
men han dræber sin yngre Broder Remus og samtykker i
Medkongen Titus Tatius’ Død. Mange vil derfor mene, siger nu
Machiavelli, at Romulus er et daarligt Eksempel til Eflerlignelse;
imidlertid, dette vilde kun være sandt, hvis man ikke betragtede
det Maal, der førte ham til hine Mord. For at ordne og
lovgive, maa man være ene; »derfor maa det indrømmes, at om
end Midlet er slet, saa kan Maalet undskylde det, og
naar Maalet er godt, som Romulus’ var det, da undskyldes det
altid; ti kun den bør dadies, der er grusom for at ødelægge, ikke
den, der er det for at helbrede«.

Machiavelli, der ikke vil prøve Midlet paa Moralens
absolute Vægtskaal, overvejer da koldt og rolig dets
Hensigtsmæssighed, undersøger Følgerne af en grusom og oprørende Handling
med lige saa rolig Objektivitet som Virkningerne af en ædel og
smuk Handlemaade, stiller Forstillelse, List, Uretfærdighed og
Mord jævnsides Ærlighed, Mildhed og Retfærdighed og prøver,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free