- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
958

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Politik den skarpe Bortvenden fra Middelalderen, som
Renais-sancen gennemførte paa alle Punkter; han anslaar den
Grundtone, der siden har lydt gennem den moderne Historiegranskning
og Statslsere. Historien studeret som en sammenhængende Kæde
af Aarsager og Virkninger, — Politiken grundet paa Erfaring,
— Staten opfattet som havende sit Maal paa Jorden, ikke i det
hinsidige, det er Machiavellis klare Grundtanker, der ogsaa er
vore, og det er hans udødelige Ære først at have udtalt dem. I
sig selv ere disse Sætninger tomme; de siger intet positivt om
Historiens Indhold eller Politikens Lærdomme; det er rene Tavler,
paa hvilke Bogstaverne først skal indskrives. Men de er
indholdsfyldige og epokegørende, fordi de stilles polemisk op mod
Middelalderens Anskuelser, mod Tanken om en Religion og en
Kirkelære, der paa Forhaand havde færdige Domme om alt, om
Himmel og Jord, om Stat og Samfund, om Politik og Moral.
De siger til Meneskene: Se med dine egne Øne. Se paa Ting-

ene, som de er, og bild dig ikke ind at de er, som de maaske
burde være. Iagttag, hvad der sker, og drag deraf dine
Slutninger. — Machiavellis Storhed er da den samme som
Renaissance-tidens i det hele; han bryder Skrankerne ned og lader Udsigten
fri. Han befrier Historie og Politik fra Kirkens Favntag; han
fører dem fra Himlen ned paa Jorden og gør dem fra Teologi til
Videnskab.

Vi har lært Machiavellis teoretiske Grundtanker at kende:
lad os nu se, hvorledes han med dem til Baggrund betragter sin
Samtid, ti det er jo netop hans Maal: Nutiden skal lære af
Fortiden, af Historien lige fra den fjærneste Oldtid til de nærmest
foregaaende Begivenheder. Medens han i sine Discorsi drøfter
Romernes Statsforhold og Bedrifter, vender han atter og atter Blikket
frem mod sin egen Tid, og ved at samle disse spredte Træk og
Ytringer er det let at vise, hvorledes han opfatter sit Fædrelands
Forhold, Italiens Datid og Italiens Fremtid.

Renaissancens Hovedkarakter er e’n storslaaet Glæde over
Livet. Man er sluppet løs fra Middelalderens Askese og nyder nu
i fulde Drag alle det jordiske Livs Skjønheder; det er en sand
Festjubel, der taler til os gennem Michel Angelos kraftige
Ynglinge paa Gapella Sistinas Hvælving eller Rafaels Galathea- og
Psykebilleder i Villa Farnesina, og den gentager sig i Tidens
Digtning, i Lorenzo Medicis Karnevalssange og i de kaade Noveller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free