- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
959

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det politiske Uvejr, der siden Karl VIITs Indfald havde udladt
sig over Italien, havde ikke ændret denne Stemning hos
Flertallet; fra Tidens Alvor flygtede Digterne til Idyllen, til den
klassiske Oldtid eller til Riddertidens Drømmeverden. — Machiavelli har
ingen Sans for Kunslen; som Digter skriver han Komedier, hvori
han ler af eller spotter sin Samtid; fremfor alt er han Politiker
og Statsmand, og som saadan ser han mørkt paa Italiens
Forhold. Historien veksler mellem Fremgang og Nedgang, — ti vel
er der i Verden altid lige meget godt og ondt, men det er til de
forskellige Tider ulige fordelt mellem Landene —, og Italien er
afgjort paa Nedgang. Hvad vi kalder Decadence, kalder
Machiavelli Fordærvelse, Corrutela, og Italien er fordærvet,
grundfordærvet. Ogsaa Frankrig og Spanien er fordærvede, men kun
halvvejs; Schweizernes Bonderepubliker og Tysklands frie Stæder
er derimod ufordærvede. »Schweizerne er det eneste Folk, der
endnu i Religion og Krigsvæsen lever efter de gamle Forskrifter«;
realistisk søger Machiavelli Grunden dertil i, at de ligger
Storhandelen, Kulturen, hele Forfinelsen fjærnest. I Italien er de frie
Stæder undergravne ad Partistridigheder; Fyrsterne søger at
ødelægge hinanden ved fremmed Hjælp. De unge er hengivne til
Lediggang, de gamle til Vellyst; Lovene adlydes ikke; overalt
hersker Egoisme. »Italieneren har nok Grund til at rose
Fortiden og dadle sin egen Tid; ti han finder nu intet, der opvejer
den yderste Elendighed og Skændsel, medens Lasten er allerstørst
hos dem, som sidder pro tribunali og forlanger at tilbedes af
enhver«. Fordærvelsen er saa aabenbar, at det vilde være unyttigt
at tildække den; tvært imod, det er en Pligt at paapege og
fremhæve den, for at Ungdommen kan lære at stræbe hen imod en
Forbedring af Tilstanden.

Naar Machiavelli taler om Italiens Fordærvelse, minder
han ofte om Bodsprædikanten Savonarola og den hele Retning,
der var udgaaet fra denne. Ligesom Savonarola spaar han den
romerske Kirke Undergang eller en stor Straffedom, og han er
enig med de religiöst bevægede Aander i Samtiden om, at Italiens
Tilstand var forfærdelig, og at der tiltrængtes en gennemgribende
Omformning. Naar imidlertid Savonarola og hans Tilhængere
lagde Hovedvægten paa Kirkens Reform, naar de vilde
genopvække det religiøse Liv, skærpe Kirketugten og lade Kirken
beherske Staten, kunde Machiavelli ikke følge dem deri. Han
søgte Aarsagerne til Italiens Fordærvelse netop i Middelalderens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free