- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
961

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som Romulus«. 1 Italien er Forholdene dog særlig vanskelige. I
Toscanas Republiker, Firenze, Lucca, Siena, hersker der borgerlig
Lighed og stor Frihedskærlighed; her tiltrænges der da en
Statsmand, der kan reformere disse Stæder paa Frihedens Grundlag.
I det øvrige Italien derimod er der ingen Lighed; Neapel, Rom,
Romagna og Lombardiet er fyldte med Rester fra Feodaltiden
her er der alt for mange selvraadige Baroner, til at der kan
indføres et frit Regimente. Her tiltrænges da en Fyrste, ti kun »en
Fyrstes Krafl kan tvinge de mægtige Adelsmænds Ærgerrighed og
Fordærvelse«.

I Betragtning af denne Dobbelthed i det italienske
Samfund ser Machiavelli da to forskellige Fremtidsmuligheder for
Italien: Det kan være en Fristad, der først reformeres og derved
vinder hele Halvøen for sig, eller en Fyrste, som danner en ny
og stærk Stat, der kan blive Kærnen for det enige Italien. Som
Florentiner og Republikaner er der meget i det første, der tiltaler
ham, men Vanskelighederne er store. Det er vanskeligt at
koncentrere Kraften i en Republik, vanskeligt al faa andre Stater til
at adlyde den, ti af al Trældom er det den værste at blive
underkastet en fri Stad, som søger at svække sine Lydlande til bedste
for sig selv. Machiavelli henpeger da her kun til Romernes
Fremgangsmaade; de gav de undertvungne hel eller delvis
Borgerret, og »hvis Stæderne i Toscana vilde efterligne Romerne heri,
kunde de vel ikke derfor opnaa et saa udstrakt Vælde, som det
romerske, men de kunde dog skaffe sig den største Magt i Italien«.
Imidlertid er Machiavelli klar over, at denne Mulighed er lille;
»den nødvendige Omvæltning kan udføres blidt og skridtvis af en
vis Statsmand, men saadanne Folk er sjældne; næsten altid maa
man tage sin Tilflugt til overordentlige Midler, til Vold, til
Vaaben-magt, med ét Ord: gøre sig til Herre i Staten«. Saa venter han
da snarere, at Frelsen skal komme fra en Fyrste; netop »i en
fordærvet Tid, hvor Lovene ikke adlydes, dér bærer alt hen imod
en Fyrstemagt, der kan tvinge de overmodige«. Tyranniet
kommer oflest frem dér, hvor Folket ønsker Frihed, medens Adelen
ikke vil slippe sin Magt. En kraftig Fyrste kan samle Italien til
Enhed, forjage Udlændingene og kue Baronerne. Men vil denne
Fyrstemagt ikke blive et varigt og utaaleligt Tyranni for Italien?
Ikke, vilde Machiavelli svare, hvis Fyrsten er en Romulus, der
viste sin Uegennytte ved at overgive den Stat, han havde stiftet,
til Senatels Varelægt. Men heller ikke i Længden, hvis Fyrsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free