Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgia paa nært Hold og havde set, hvorledes denne uden at
vige tilbage for noget Middel bekæmpede Baronerne og
Tyrannerne i Romagna og her i kort Tid grundlagde en stærk Stat,
hvori der herskede stræng Retfærdighed og god Orden, saaledes
at Folket med Tillid sluttede sig til sin nye Herre. Var det
maaske denne energiske Styrer, der skulde blive hele Italiens
Redningsmand? Machiavelli var ikke utilbøjelig til at tro det;
han fandt hos Cesare meget, »der kunde tyde paa, at han af Gud
var bestemt til Italiens Forløsning«; men Lykken svigtede
Pavesønnen, og hans italienske Løbebane endte brat ved Faderens
Død. I de følgende Aar stod Machiavelli som nærmeste
Raad-giver ved Siden af Sod er i ni, der var blevet Firenzes livsvarige
Gonfaloniere, og han søgte at formaa denne til at opkaste sig til
Diktator; derved skulde han faa Magt til at reformere Republiken
og begynde Fædrelandets Befrielse. Men Soderini, »der skulde
have dræbt Brutus’ Sønner, søgte i Stedet at vinde dem ved
Eftergivenhed«; Resultatet var, at han blev styrtet og at Firenze
igen kom i Medicæernes Haand. Samtidig havde Pave Julius II
rejst en stor Kamp for Italiens Frigørelse for FremmedvældeL
Det var ogsaa Machiavellis Maal, men han kunde ikke tro paa,
at en Pave skulde være den, der førte Tanken til Sejer, og han
saa’ jo ogsaa, hvorledes Julius fulgte Pavernes gamle Politik
og begunstigede Spanierne i Italien for at faa Franskmændene
fordrevne.
I Februar 1513 døde Julius II, og Lorenzo Medicis Søn
blev hans Efterfølger paa Pavetronen under Navnet Leo X. Han
modtog Kirkestaten stærkt udvidet og styrket ved den
Udryddelseskamp mod Baronerne, som baade Aleksander VI og Julius II
havde ført; da han dertil føjede Herredømmet over Firenze, var
han utvivlsomt den mægtigste Fyrste i Italien. Intet Under, at
Italienerne knyttede store Forhaabninger til denne Pave, der kun
var 37 Aar gammel og som hørte til en Slægt, hvori politisk
Dygtighed var fælles Arvegods; skulde nogen kunne befri Italien
fra dette Udlændingenes Aag, der Dag for Dag blev tungere,
maatte det være ham. Franskmændene var allerede fordrevne af
Pave Julius; de kom igen i Foraaret 1513, men kun for ved
Novara at lide et aldeles knusende Nederlag. Til Gengæld var
Spaniernes Magt i Italien vel steget; imidlertid, Ferdinand den
katolske var gammel, den indre Splid mellem Castilien og
Aragonien var allerede i fuld Gang; ogsaa her syntes der at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
