- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
965

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gode Chancer for en italiensk Frihedskamp. Saadanne Tanker
var virkelig under Overvejelse i den medicæiske Familie. Pave
Leo kaldte sin Broder Giuliano til Rom, medens Ledelsen af de
florentinske Anliggender overdroges til deres Brodersøn Lorenzo,
og ved Pavehoffet syslede man nu med Planer til at skabe en ny
Stat for Giuliano. Man vaklede mellem Romagna og Neapel. I
Romagna havde Paven allerede Parma og Piacenza; dertil skulde
føjes Ferrara og Urbino, hvorfra det vilde være let at fordrive
Fyrsterne; saa fik man dér en medicæisk Stat omtrent paa det
samme Omraade, hvor Cesare Borgia havde skabt sin. Eller
man skulde gribe efter Neapels Kongekrone; det var en aaben
Kamp mod Spanierne, men Paven frygtede ikke for den og søgte
Forbund med Frankrig paa dette Grundlag.

Dette Øjeblik, der syntes saa vel egnet til at befri Italien
for Fremmedherredømmet, svandt hurtig bort. Frankrigs Magt i
Italien bragtes atter paa Fode af den unge Frans 1, og da
Ferdinand den katolske døde, fulgtes han af Karl V, der snart blev
langt mægtigere end han; i den store Kamp om Overmagten i
Evropa, der nu begyndte mellem Frankrig og Huset Habsburg,
blev Italiens Frihed klemt til Døde. Og dog er dette hurtig
forsvundne Øjeblik i Aaret 1513, der var saa svangert paa
Muligheder, vel værd at mindes, ti det førte .Machiavelli til at skrive
den navnkundige Bog om Fyrsten.

Vi kan forstaa, med hvilken spændt Opmærksomhed
Machiavelli fulgte de hurtig vekslende politiske Konstellationer, mens han
i San Casciano levede i en tvungen Uvirksomhed, der pinte ham hver
Time paa Dagen. Hans Venner i Firenze og Rom holdt ham
å jour med alt, hvad der foregik, og skønt han selvfølgelig ikke
vidste, hvad der forhandledes i det medicæiske Familieraad, var
det for en Mand med hans politiske Kundskab og skarpe Blik let
at se, hvad der rørle sig i Italien. Giuliano Medici skulde være
en ny Cesare Borgia; maatte han kun gaa frem med samme
Dygtighed -,om denne og følges af større Held. Machiavelli vilde
bidrage sit dertil; han vilde vise ham den^Vej, han maatte gaa,
de Midler, han maatte anvende. Saaledes begyndte han i
Efter-aaret 1513 Skriftet om Fyrsten, og arbejdede derpaa med en
saadan Iver, at det forelaa færdigt inden Aarets Udgang eller
kort derefter.

Il prinripe er lige saa kortfattet som Skriftet om Livius er
bredt; her opstiller Forfatteren alle Muligheder og vejer dem

’1 ;Nkueren i "4 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0977.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free