- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
966

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mod hinanden; hist er hvert Kapitel som en Ordre, der skal
lystres. Punkt for Punkt gennemgaar Machiavelli, hvorledes den
Fyrste maa gaa frem, der vil skabe sig en ny Stat, idet han
stadig henviser til historiske Forbilleder, fremfor alt til Cesare
Borgia. Han paapeger, hvorledes Fyrsten skal opbygge sin Magt,
hvad der ikke er let, og hvorledes han skal bevare den, hvad
der er uendelig vanskeligere. Hvad der her fremstilles, er et

idealt Billede af Tyrannen, som Italiens politiske Forhold havde
udviklet i saa mange Varieteter. Tyrannen har kun sig selv og
sin Magt til Maal, men han véd, at dette Maal kun naas ved og
gennem Folket. Han fremmer sit Folks krigerske Dygtighed og
Kraft; ikke mindre sørger han dog for dets timelige Velfærd, for
dets Handel og Industri. Tyrannen stoler paa sin Lykke og paa
sin Kløgt; snart er han mild, snart haard; her farer han frem
med største Læmpe, hist viser han den koldeste Grusomhed, alt
dog kun efter omhyggelig Beregning, Han kæmper som
Menneskene med Lov og Ret, men tillige som Dyrene med Magt.
Han maa være Ræv for at kende Snarerne og Løve for at

skræmme Ulvene. For intet Middel skal han gyse tilbage; og
han skal det ikke, fordi han for sig har den højeste
Retfærdighed; »ti den Krig er retfærdig, der er nødvendig; de Vaaben er
fromme, som er det eneste og sidste Haab«. Det gode Formaal
helliger alle Midler.

Men hvad er da dette gode Formaal? Har Machiavelli kun
villet lære Medicæeme, hvorledes de skulde skaffe sig én italiensk
Stal til foruden de to, de allerede havde, og har han ved Skriftet
kun villet smigre Medicæeme, for af dem at blive befriet for sin

Landflygtighed? At han ved Rogen om Fyrsten har haabet at

skaffe sig selv ind i politisk Virksomhed, er sikkert nok1), men
lad detle forklare, at Bogen blev skrevet, saa forklarer det ikke
dens Indhold og Karakter. Machiavelli vilde vise Medicæeme
Vejen til Magten, men kun, fordi man derved kunde naa frem til
Italiens Befrielse. Bogens sidste Kapitel, »Opfordring til at belri
Italien fra Barbarerne«, det er Nøglen til Skriftet. Her bryder

’) Dedikationen — der i sin endelige Fonn er rettet til Lorenzo Medici,
da Onkelen Giuliano døde, får Bogen blev overrakt ham — ender
saaledes: „Og hvis eders Naade fra sin Storheds Tinde under Tiden vil

kaste et Blik ned til disse lave Steder, da vil I se, hvor ufortjænt jeg
maa trælle under en ond og vedholdende Skæbnes haarde Slag*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free