- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
967

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den ildfulde Kærlighed til Fædrelandet frem, som vi allerede har
lært at kende hos ham, og indtrængende formaner han
Medicæ-eme til ikke at lade Øjeblikket gaa unyttet hen. »Man maa ikke
forsømme denne Lejlighed, for at Italien, efter saa lang Tids
Forløb, kan faa Øje paa sin Befrier. Hvorledes skulde jeg
kunne beskrive den Kærlighed, med hvilken han vilde blive
modtagen i alle de Provinser, som har lidt under de fremmedes
Syndflod, med hvilken Hævntørst, med hvilken fast Tro, med
hvilken Fromhed, med hvilke Taarer! Hvilke Porte vilde lukke
sig for ham? Hvilket Folk nægte ham Lydighed? Hvilken
Misundelse modsætte sig ham? Hvilken Italiener tøve med at følge
ham? Enhver væmmes ved dette Herredømme af Barbarer. —
Saa tage da Eders navnkundige Hus denne Sag i sin Haand med
det Mod og det Haab, som en retfærdig Sag indgyder, paa det
at under Eders Banner dette vort Fædreland skal vorde
herlig-gjort, og under dette Tegn Pelrarcas Ord opfyldes:

Mod Vold og Rasen vender —

til stakket Kamp — sig ædelt Heltemod;

ti end, Italien, brænder

Oldtidens Kraft i dine Sønners Blod*.

II princip*• er da ikke, som man længe mente, en Lærebog
for en Tyran, der opstiller almengyldige Regler for, hvorledes
han skal regere absolut, opnaa sine egoistiske Formaal; det er en
Anvisning til, hvorledes den Fyrste maa optræde, der vil
grundlægge en ny Stat, og ganske særlig, hvad han skal gøre i Italien
i det Herrens Aar 1514. Heller ikke er Skriftet en Satire paa
Tyranniet, eller en Snare for den Fyrste, der vilde følge
Forfatterens Raad. Skriftet er saa alvorlig ment, som noget af
Machiavellis, men det giver kun én Side af hans Tankegang og
forstaas derfor kun rettelig, naar det ses i Sammenhæng med
hans øvrige Værker. Det var dristigt at paakalde Tyranniet for
at redde Italien, men det var ikke uden Grund, naar Machiavelli
menle, at kun en Fyrstes kraftige Haand kunde fuldføre denne
Stordaad. Hvad der skulde ske, naar Kampen med
Udlændingene var ført sejrrig til Ende, naar Italiens Enhed var
grundlagt, det har Machiavelli ikke sagt i Bogen om Fyrsten; dog er
det ikke vanskeligt at tegne ogsaa denne fjærnere Fremtid

63*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0979.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free