- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
968

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

efter hans andensteds udtalte Tanker. Tyranniet skulde slaa
Baronerne til Jorden, bortrydde Lævningeme af Feodaltiden,
oprette en folkelig Hær; det skulde i hele Italien frembringe den
borgerlige Lighed, der hidtil kun fandtes i Toscanas Republiker,
og den nødvendige Følge, som ingen tyrannisk Egoisme kunde
holde tilbage, vilde da være en virkelig Folkefrihed.

At dette var Endemaalet, har Machiavelli ogsaa udtalt en
anden Gang, atter lige over for Medicæeme. Det var omtrent i
Aaret 1520; den daværende Styrer i Firenze, Kardinal Giulio
Medici, tænkte da paa at reformere Stadens Forfatning og bad
forskellige Politikere om at ytre sig herom, deriblandt ogsaa
Machiavelli. Her var altsaa ikke Tale om at grundlægge en ny
Stat, derimod at finde den bedste Forfatning for en Stad, hvori
der allerede herskede borgerlig Lighed og hvis Borgere nærede
sfor Kærlighed til Friheden. Machiavelli tilraadede Medicæeme
at gennemføre en demokratisk Forfatning med Midtpunktet i et
stort Raad, saaledes som det, Savonarola havde faaet oprettet;
men tillige, at Giulio og Medicæeme skulde forbeholde sig
Valgretten til Raadet og Embederne for deres Levetid. »I«, siger han,
»vil da være de absolute Herrer i Staten; I vælger alle
Embeds-mændene; alt afhænger af eder; saa længe I lever, har I ligesom
et Monarki. Men naar I dør, saa efterlader I Fædrelandet en
sand og fri Republik, der skylder eder sin Tilværelse«.
Machiavelli kender Medicæeme for godt til udelukkende at appellere til
deres Fædrelandskærlighed; som han i Bogen om Fyrsten raader
dem til at stræbe efter Fyrstemagten i hele Italien, saaledes er
han i sin Betænkning fra 1520 rede til at give dem
Tyranvælde i Firenze, men her, hvor han taler til to barnløse
Kirkefyrster, Kardinalen og Pave Leo X, vover han tillige at
fremstille Endemaalet, den Folkefrihed, der først skulde indtræde
efter deres Død. Hvor forskelligt Machiavelli end udtaler sig i
Betænkningen og i »Fyrsten«, saa er Maalet dog det samme, og
begge Skrifter har deres Rod i hans egen brændende Kærlighed
til Fædrelandet, hist til det snævrere, til Fædrenestaden, her til
det større, hele Italien. »Og jeg tror — slutter han sin
Betænkning —, at den største Hæder, et Menneske kan erhverve
sig, det er den, som hans Fædreland frivillig yder ham. Jeg tror
ogsaa, at den største, Gud mest velbehagelige Gerning, som et
Menneske kan gøre, det er det gode, han kan gøre mod sit
Fædreland«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0980.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free