- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
972

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: Van der Meer fra Delft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fremmede rejsende besøgte ham og fandt hans Atelier tomt for
Billeder, men derimod hos en Bager i Byen saa’ et Billede af
ham, som var betalt med den da saare anselige Sum af 800
Gylden, skønt det kun havde en enkelt Figur, hvad med
Forundring er antegnet. 30 Aar gammel udnævntes han til
Formand for Sankt-Lukas-Gildet i Delft, en Ære, hans Kollegaer
ogsaa 10 Aar senere lod ham blive til Del. Han døde d. 13de
December 1675, 43 Aar gammel, efterladende sig 8 umyndige Børn.

Men det bedste, man véd om Johannes Vermeer, er dog,
at en halv Snes Billeder, der betegner det hollandske
Genremaleris Højdepunkt af malerisk Færdighed, med fuldkommen
Sikkerhed kan tilskrives ham. Han har malet langt flere;
Biirger giver en Fortegnelse over 75 Arbejder af ham, af hvilke
de fleste dog næppe er fuldt autentiske og andre af forholdsvis
ringe Værd. Men de 10 Billeder er nok til at give ham, om
ikke den første Plads i det hollandske Genremaleri, saa dog den
Plads, ved hvilken Flertallet af Nutidens Øjne med mest
Interesse og størst Beundring dvæler. Der er Kunstnere, som
betragter Fortidens Kunst som noget dem uvedkommende
antediluvianskt, der nærer Uvilje mod Galleribesøg og Afsky for
Kunsthistorie, og som dog, naar det gælder Vermeer, er lutter
dyb Anerkendelse og oprigtig Begejstring. Ja, saa stor er denne
Heksemesters Kunst, at selv rettroende Kunstnere og Kunstvenner
erklærer Indtrykket af herlige Billeder af Kunstens største Navne
afbleget for en ganske lille beskeden »van der Meer«, der lod
dem gaa 14 Dage sukkende over dets Dejlighed, og endnu staar
tydeligere for deres Erindring, end alt det meget andet
udmærkede, de paa Rejsen har set.

Det er ikke Indholdet, der giver Vermeers Billeder deres
Værd. Han er ikke som JJan Steen en aandfuld Iagttager af
kaade Løjer og gale Streger, han er ikke som Brouwer en
grovkornet Humorist, ikke som Ostade en elskværdig Fortæller om
grimme, rundryggede Menneskers hyggelige Familieliv i et snavset,
uordentligt og maleriskt Interiør. I en Skole af absolute Malere
er han den mest absolute Maler. Det, der gør hans Stilling
ensom og fremskudt, som sikrer ham de moderne Kunstneres
Sympati og Beundring, er, at han bestemt har brudt med en
Overtro, der næredes af de hollandske Kunstnere, hvor brave
Naturalister de end var, en Overtro om de varme Farvers principale
Betydning for Billedernes Harmoni. Vermeer lod dristigt det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0984.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free