Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: Van der Meer fra Delft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fulde, klare, kølige Dagslys strømme ind i sine Billeder og viste,
at Far veskønheden ikke behøvede at lide det ringeste Afbræk,
fordi Farvesandheden kom til sin fortjænte Ret.
Den brunlige Tone i de gamle Hollænderes Billeder skyldes
nemlig ikke udelukkende Fernissen og Tiden. Den skyldes tillige
et maleriskt Princip, der var Teori, og en malerisk Teknik, der
var Praksis. Clair-obscuret gjaldt for Kunstens fineste
Delikatesse, og man søgte i Billederne fremfor alt at faa en mættet
varm og blødt sammensmeltet Tone. Der er næppe Tvivl om,
at dette lærtes i Atelierne fra Mester til Lærling, og at der
ogsaa dér gaves visse praktiske Vink om, hvorledes Maalet leltest
kunde naas. Man malede sikkert med et eller andet Medium —
sammensat af Oljer, Harpiks, Voks eller hvad det nu var —,
som egnede sig til at skaffe den ønskede Harmoni til Veje, samtidigt
med at det tillod den fuldendt dejlige Penselføring, der udmærker
det gamle Hollands største tekniske Kapaciteter, et Vidunder,
hvis Hemmelighed senere er gaaet tabt. Gud hjælpe den arme
forvovne, der giver sig i Kast med at kopiere Metsu eller
Ter-burg, selv Willem Kalfs kinesiske Porcelléensskaal i vort husvilde
Billedgalleri er der ikke Mulighed for at naa! Man kan male
omhyggeligt og kedeligt eller friskt og forsorent, men det er
over Nutidens Ævne at forene de hollandske Kabinetsstykkers
kælne og sirlige Gennemførelse med deres aandfulde og energiske
Penselbehandling og utrolige Præcision.
Del er forstaaeligt, at de hollandske Malere ikke modstod
Fristelsen lil at gøre en overdreven og unaturlig Brug af varme
Farver, De elskede den mystiske Poesi i de halvmørke Kroges
interessante Utydelighed saa højt, at det fulde Dagslys’ kolde
Skær nok kunde synes dem en Kende grelt og prosaiskt. Derfor
træffer man undertiden hos dem en Undvigen af Naturen, som
man undres over at møde hos saa sandhedskærlige Folk. Det
hændes dem ofle, at de sælter Vinduer hen som en ren dekorativ
Udpyntning, uden at Lyset i Billedet i Virkeligheden kommer fra
dem. Eksempelvis kan henvises til Frans Mieris’ smukke Billede
af Bondestuen i den kgl. Malerisamling.
Rembrandt, denne mægtige subjektive Mester, gav i saa
Henseende ikke noget godt Eksempel. »Nattevagten« har jo
faaet denne fejlagtige Benævnelse, fordi Billedets Lysforhold er
absolut fantastiske, om det end er klart nok, hvorfra Lyset skulde
komme. I »De Staalmeslers«. i »Anatomiforelæsningen« og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
