Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: Van der Meer fra Delft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mængde andre af Rembrandts Billeder er Lysvirkningen ligeledes
uden objektiv Sandhed. Alligevel er det vel netop Rembrandt, der
er Forudsætningen for det Par Malere, som lagde en stærk og
berettiget Vægt paa Vinduet, Lyset fra Vinduet og Dagklarheden.
Rembrandt havde nemlig i højeste Grad sin Opmærksomhed
henvendt paa de Love om Lysværdier og Farvetonernes indbyrdes
Afhængighedsforhold, hvis klare Gyldighed nuomstunder forfægtes
under velkendte franske Slagord. Han yndede endog at sætte
Sagen paa Spidsen, som f. Eks. ved at oversværte et helt Billede,
for at en enkelt Perle kunde faa sin tilbørlige Glans. Naar han
gjorde saa meget for en Perle, laa det nær for andre ogsaa at
gøre lidt for Vinduet og Lysets rette Fortoning fra Vinduet ind
i Stuen.
Tidligere antog man, at baade Pieter de Hoogh og
Johannes Vermeer en Tid havde besøgt Rembrandts Atelier. Efter
nyere Oplysninger om disse Kunstnere er det mere sandsynligt,
at de begge har faaet frugtbringende Impulser fra Rembrandt
paa anden Haand, gennem Karel Fabritius, der boede i Delfl ‘).
Pieter de Hoogh var født i Rotterdam, antageligt ligesom
Vermeer, i 1632, men kom som ganske ung til Delfl, hvor han
giftede sig 1654 og d. 20de September 1655 optoges i
Sankt-Lukas-Gildet, to Aar efter, at Vermeer var traadt derind. Senere
synes han atter at have forladt Delft for at bosætte sig i Utrecht
eller Harlem.
De to jævnaldrende Malere, der boede i samme By, har
kendt hinanden og uden Tvivl sluttet sig nær sammen. Meget
unge og meget talentfulde, som de begge var, har de næret
Uvilje mod Konveniensen og tappert stræbt at bryde med denne
Hindring for at komme Naturen paa nærmere Hold. I Steden
for de brunttonede, let og tyndtmalede Billeder, der var Normen,
har de malet Billeder med en solid og pastos Farvebehandling,
med en glimrende, intensiv og tillige natursand Kolorit. Billeder,
hvor et nyt Syn for Dagslysets Ret og Dagslysets Skønhed gør
sig gældende. De har stor Kærlighed for aabentstaaende Vin-
’) De væsentligste Resultater af de nyere Forskninger i den hollandske
Malerkunsts Historie vil man finde i en lille velskreven og læseværdig
Bog af Henry Havard: „Histoire de la peinture hollandaise* (Quantin.
1882)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
