Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - E. Skram: S. Schandorph, Skovfogedbørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdning. Vi faa nøjagtig Underretning om, hvad hun har tænkt
og foretaget sig, men vi har ingen Lejlighed til selv at tale med
Pigebarnet; ved de vigtigste Begivenheder er hun endog en stum
Person. Vort Indtryk af den smukke Skofogeddatter er et Billede
paa anden Haand.
Fejlen begynder i Børneaarene. En eneste Replik i Lottes
Mund er ikke tilstrækkelig til at vi kan se, at hun er den »raske
Tøs«, som hun i Virkeligheden er. Det er ikke nok, at hun
svarer paa Moderens uforlignelige Ord: »Lad vær’ at glo med det
Øjesyn!« da Anders Tjæner har kysset paa Fingeren ad hende —:
»Saa laan mig dine Øjne, naar jeg ikke maa glo med mine egne.«
Vi maatte ogsaa have hørt hendes Ord ved andre Lejligheder. Vi
er ikke forberedte paa, at der senere i Lottes brune Øjne kan
ligge den Glød; som tænder Ild bag Baronens Vams. Heller ikke
er der i den blotte Omtale af, at hun ved Maskeballet paa
Herre-gaarden staar med en Djævel i Sindet, Forklaring nok til at
hun gør Oprør mod Verdensordenen ved ikke at ville tage Del i
Opvartningen. Hvor henter hun Mod dertil fra? Den ’hele
Begivenhed er vistnok for øvrigt ikke ægte, hvor godt den end er
fortalt. Fremdeles kommer hendes Beslutning om at forlade
Hjemmet og tage Tjæheste paa et Hotel os i det mindste lige
saa. overraskende, som den kommer Vennen Peter Iversen, og at
hun den allerførste Dag, hun er i Funktion, lader sig kysse af
den elegante Fuldmægtig, er saa lidet forberedt, at vi er ved at
raabe paa Bagtalelse fra Forfatterens Side. Hvorfor jhar vi ikke
hørt, hvad Lotte siger i Cigarhandlerens Kælder? Forfatteren
meddeler, at »Lotte tumlede i en ubevidst Vildskab, sang og
hujede i Kor med de andre«. Men naar vi aldrig har hørt,
hvorledes et muntert Ord af Lotte klinger, danner denne Beskrivelse
kun en tom Forestilling. Kun én Gang i hele sit Hotelliv har
Lotte Ord i sin Mund, som maler hende. Det er da hun be-
svarer en Opvarters kælne Henvendelse paa følgende Maade:
»Jeg har Lyst til at tage Livtag med Dem, for jeg tror, jeg smed
Dem i Gulvet. Man skulde ikke tro, De var paa et ordentligt
Madsted, for De er saa gul som en vissen Gulerodstop!« Her og
bestandig ellers de faa Gange Lotte faar en Replik, er Tonen
ægte. Hun er en rap Tjænestepige, endog vittig blandt sine
jævnlige, i gode Forhold vilde hun kunne le, saa at en
Køkkentrappe stod fuld af hendes Latter, men aner hun blot Snippen af
den Fare, hun kender alt for vel, bliver hun først tvær, senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
