- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
981

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - E. Skram: S. Schandorph, Skovfogedbørnene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bøs. Men hverken denne Side eller det tækkelige ved hendes
Væsen har Schandorph tilstrækkelig draget frem; har man kun
truffet Lotte i »Skovfogedbørnene«, kender man hende næppe igen,
naar man møder hende med hvidt Forklæde og Fejekost i Haanden
i et af Hotellerne i København.

Og fremfor alt hvorfor taler hun ikke i det Øjeblik, da
det foregaar i hendes Liv, som er Fortællingens Indhold? Da
Fuldmægtigen kommer og byder hende Armen om Aftenen paa
Gaden, og hun modtager den, og hun véd, hvad hun gør, hvad
er det da for et Slagtilfælde, som har gjort Schandorphs Pen
iam dér, hvor den netop burde have skrevet bedst? Som Bogen
nu er, ligger det springende Punkt her. Det bliver jo ikke til
noget med den Forførelse, som alt i Lotles Liv har draget
hende hen imod, hendes egen Natur og de Omgivelser, hun
færdes i, det var da paa Situationen forinden at Vægten maatte
lægges, om det nogen Sinde skulde være lykkedes Fortælleren al
vise os Lotle. 1 disse ti Minutter blotter hun sit virkelige Væsens
hvorledes; i denne halvt barnagtige, halvt vel bevidste Trippen
hen til Randen af det aabne Gab, som drager hende til sig og
forfærder hende, ligger alt, her var det vi skulde have set hende.
Saa havde vi faaet et Billede af Lotte. Det er forsømt, og nu
har vi kun en psykologisk Studie.

Men Studien er god. Der er Sammenhæng og Kraft i den
Aand, som har taget den lille Lotte Splyd for sig og koldblodig
fundet sig lil Rette i hendes Sindsrørelsers filtrede Spind, og der
er Medfølelsens Skarpsyn i dette. Det er Individualisering, det
skorter paa, og det er saa meget mærkeligere, som Bogen i
øvrigt er fyldt med’ Enkeltbilleder af slaaende Livagtighed. I
Studien spores der kun Svagheder, saa længe Lotte er helt ung
og uerfaren; da hun er bleven Tjænestepige paa det københavnske
anden Rangs Hotel, er den skildrede Udvikling god at tage imod
som en Anvisning paa Nationalbanken. Lottes Glæde over den
Pynt, som Enkebaronessen skænker hende, synes mere dannet,
end en Skovfogedpige let kunde føle den, og i Oprøret paa
Herre-gaarden turde der, som antydet, skinne en Vilkaarlighed frem fra
Forfatterens Side.

Bogens Tone, Poesien i den, om man saa vil, finder man
maaske tydeligst i alt det herlige Udenomsværk, der ledsager
Beretningen om Lotte Splyd. Der er for det første hendes Moder,
Mette Splyd, og hendes tilkommende Stedfader, den sindige Skov-

’i ilslcueren. 188, 0»i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0993.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free